Robotter bekæmper corona og andre vira

Under en epidemi har robotter stort potentiale for at løse opgaver som desinfektion, levering af medicin og mad, foretage målinger til diagnosticering og hjælp til grænsekontrol. Men hvor langt er robotteknologien i dag, hvor covid-19 har lagt lande og byer øde. En gruppe internationale forskere giver en status.

I 2014 oplevede Vestafrika et alvorligt udbrud af ebolavirus, som med sin høje dødelighed betød, at der opstod et akut behov for systemer, der kunne håndtere smitteveje, pasning af syge og hurtig diagnostik. Som en reaktion på det behov organiserede Det Hvide Hus’ Office of Science and Technology Policy og den amerikanske National Science Foundation en række workshops om blandt andet robotteknologi.

Resultatet af disse workshops var identifikationen af tre indsatsområder, hvor robotter ville kunne gøre en forskel: Klinisk pleje (for eksempel telemedicin og håndtering af infektioner), logistik (fx leveringer og affaldshåndtering), og rekognoscering – et pænere ord for overvågning af fx smitteveje og overholdelse af karantæner etc.

I årene siden ebolaudbruddet og til i dag, er der blevet udviklet robotløsninger, der kan bruges ved udbrud af epi- og pandemier, men udbredelsen er langt fra så stort som håbet.

Guang-Zhong Yang

– Vi ser desværre alt for ofte, at når der er en krise, så er der meget handlekraft, men bagefter falmer hukommelsen og historien gentager sig, lyder det fra Guang-Zhong Yang, der er professor og dekan på Institute of Medical Robotics i Shanghai, og redaktør på tidskriftet Science Robotics. Sammen med lang række internationale robotforskere appellerer han i en artikel i tidskriftet til, at kræfterne skal bruges bedre og mere målrettet hvis den nuværende og fremtidige pandemier skal nyde godt af robotteknologien.

– Under ebolakrisen identificerede vi en bred vifte af cases hvor robotter kunne bruges, men efterfølgende blegnede interessen for at finansiere af udviklingen i markedet, formodentlig fordi det er meget dyrt og man begyndte at kanalisere pengene andre steder hen. Så jeg tror, at vi på dette tidspunkt virkelig har brug for at sikre, at vi har en global orkestreret bæredygtig tilgang til anvendt robotforskning, siger Guang-Zhong Yang.

Modne teknologier kan hurtigt oversættes

Som med al teknologi skelner man mellem moden teknologi, som er så langt, at det uden problemer kan implementeres i et system. Som eksempel nævner Guang-Zhong Yang de mange navigationsrobotter der er blevet udviklet til industrielt brug, men som sagtens kan spille en rolle i forhold til hospitaler, hvor der er behov for at transportere blodprøver, levere fornødenheder til karantæneramte eller – hvis de udstyres med sensorer – at måle temperaturen på potentielle smittede.

Og så er der oplagte muligheder i, at udtænke systemer der kan afbøde smitterisikoen blandt sundhedspersonale.

– Det er folk i frontlinjen, der tager de største risici fordi de er nødt til at håndtere meget smitsomme patienter på intensivafdelingerne. Her tror jeg, at der er en reel mulighed for at oversætte nogle af de modne teknologier som vi allerede har til systemer, hvor en del af arbejdet kan gøres fra afstand, så der ikke er direkte kontakt med patienten, mener Guang-Zhong Yang.

UVD Robots desinfektionsrobot i aktion. Foto: UVD Robots

Dansk robot i frontlinen

Derudover er der færdige kommercielle produkter, som kan benyttes direkte allerede i dag. Guang-Zhong Yang har specifikt erfaringer med en dansk desinfektionsrobot, der allerede inden covid-19 udbruddet kunne findes på hospitaler rundt om i verden, og som nu indgå i bekæmpelsen af corona.

Den omtalte robot kommer fra den danske virksomhed UVD Robots, en del af Blue Ocean Robotics. Virksomheden producerer en robot, der ved hjælp af UV-lys kan dræbe luftbårne vira og bakterier på alle overflader og fra luften i et rum. DNA-strukturen i mikroorganismerne nedbrydes, og 99,99 % af alle vira og bakterier bliver derfor tilintetgjort. Robotten kan enten fjernstyres, så den uden anden forberedelse kan desinficere rum, hvor man ikke ønsker at udsætte patienter og personale for smittefare. Den kan også opsættes så den kan udføre sit arbejde alene, mens personalet bruger tiden på andet imens rummene desinficeres.

Oprindeligt er den udviklet fordi hospitaler verden over oplever, at op til 10 procent af patienterne inficeres med nye sygdomme under en indlæggelse. Det er især problematisk når i forvejen svækkede personer møder antibiotika-resistente bakterier, som ikke kan slås ned med medicin. Det kan forebygges ved at sende UVD-robotten rundt på afdelingerne, hvor den kan udsende sit bakteriedræbende UV-lys og dermed fjerne smittekilderne.

Den teknologi viste sig særdeles anvendelig da virussen SARS-CoV-19 der er årsagen til covid-19 begyndte at spredes i Kina.

– I slutningen af 2019 begyndte vi at høre om corona-krisen fra vores repræsentant i Asien, og vi kunne høre, at det blev værre og værre i Wuhan hvor det spredte sig fra. Og så gik helt grassat i januar, hvor de virkelig var hårdt ramt i Kina, fortæller Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Aftalen med Kina underskrives. Foto: UVD Robots

I begyndelsen af februar kunne de underskrive en aftale med deres kinesiske partner om at levere robotter til 2000 kinesiske hospitaler – både i Wuhan og i andre byer/regioner. Siden har lande i Asien, Europa og Mellemøsten fulgt trop, og Odense-virksomheden har måttet rekruttere ekstra personale for at følge med efterspørgslen.

Fra prototype til anvendt produkt

Når gruppen af internationale robotforskere sukker er det fordi forskningen i dag er så ukoordineret og afhængig af markedsinteresser. Selvom der udvikles spændende prototyper på robotter, tager det tid at få liv nok i robotterne, til at de kan klare sig det kommercielle marked. For eksempel har det taget fire år fra prototypen på UVD-robotten var klar, til den blev introduceret ude i det virkelige liv. Per Juul Nielsen forklarer hvorfor:

– Det har været en kombination af to ting: selve robotteknologien og den mikrobiologiske verifikation. Vi skulle videreudvikle teknologien, så den kunne integreres i de daglige rengøringsrutiner på et hospital. Brugerfladen skulle også være så nem som muligt. Derudover har det taget en del tid at udføre de mange mikrobiologiske test og at verificeres hvilke typer lys og lysstyrke der skal bruges til forskellige mikroorganismer.

Der er derfor brug for en mere målrettet indsats, hvis robotterne skal overtage nogle af de meget akutte opgaver man står med under en epidemi.

– En af de ideer vi arbejder med, er at have en halvårlig global udfordring inden for udviklingen af robotter for infektionssygdomme. Med dette kan vi virkelig bringe folk sammen, og teste effektiviteten af disse robotter i nogle case-scenarier. Samtidig skal vi også se på, at vi udover at udvikle robotterne, også skal kunne implementere dem hurtigt, forklarer Guang-Zhong Yang.

UVD Robots desinfektionsrobot køres ind på et hospital i Wuhan, Foto: UVD Robots

Robotter skal forhindre, at samfund går i stå

Med COVID-19-udbruddet som har lukket hele lande ned har introduceret et fjerde område hvor robotteknologi kan gøre en forskel. For imens en stor del af Jordens befolkning i øjeblikket sidder inden døre og kukkelurer rammes erhvervslivet hårdt.

– Covid-19 bringer virkelig et nyt område i spil: hvordan kan vi opretholde kontinuiteten i vores arbejde og opretholde sociale økonomiske funktioner. Jeg tror, det er en stor ting, som vi virkelig begynder at indse nu, virkningen af COVID-19 som socialt økonomisk er enorm, siger Guang-Zhong Yang.

Han og den øvrige gruppe af robotforskere foreslår derfor, at forskningen også drejer sig henimod at udforske hvordan man kan bruge fjernbetjening til en bred vifte af funktioner, så landene ikke går i stå under perioder med omfattende isolation.

Og mens vi er ved appellerne: en ting der er vigtig at holde sig for øje i koordineringen af robotforskning til krisehåndtering er, at der er fokus på at også ressourcesvage lande får gavn af teknologierne.

– Vi er nødt til at sørge for, at de systemer som udvikles er omkostningseffektive og også kan implementeres i ressourcefattige lande. Når der ikke er en god sundhedsinfrastruktur, bliver disse lande ekstra sårbare, siger Guang-Zhong Yang.

Her kan man med fordel benytte robotter

Klinisk pleje
Telemedicin
Håndtering af infektioner
Desinfektion af rum, instrumenter og overflader
Podning/blodprøvetagning
Temperaturmålinger i store grupper
Telekirurgi

Logistik
Levering af medicin, mad og andre fornødenheder til isolerede patienter
Håndtere smittet og/eller farligt affald.
Droner og automatiserede køretøjer til levering af prøver.

Rekognoscering
Automatiske kamerasystemer til screening
Grænsekontrol
Tracking af hvordan smitten breder sig

Samfundsbevarende indsatser
Nye systemer til møder/konferencer – for eksempel ved hjælp af virtual reality
Fjernstyring af sociale robotter/avatarer der kan lette følelsen af isolation

Gruppens artikel i Science Robotics

Denne uge:

Robotter bekæmper corona og andre vira

Under en epidemi har robotter stort potentiale for at løse opgaver som desinfektion, levering af medicin og mad, foretage målinger til diagnosticering og hjælp til grænsekontrol. Men hvor langt er robotteknologien i dag, hvor covid-19 har lagt lande og byer øde. En gruppe internationale forskere giver en status.

I 2014 oplevede Vestafrika et alvorligt udbrud af ebolavirus, som med sin høje dødelighed betød, at der opstod et akut behov for systemer, der kunne håndtere smitteveje, pasning af syge og hurtig diagnostik. Som en reaktion på det behov organiserede Det Hvide Hus’ Office of Science and Technology Policy og den amerikanske National Science Foundation en række workshops om blandt andet robotteknologi.

Resultatet af disse workshops var identifikationen af tre indsatsområder, hvor robotter ville kunne gøre en forskel: Klinisk pleje (for eksempel telemedicin og håndtering af infektioner), logistik (fx leveringer og affaldshåndtering), og rekognoscering – et pænere ord for overvågning af fx smitteveje og overholdelse af karantæner etc.

I årene siden ebolaudbruddet og til i dag, er der blevet udviklet robotløsninger, der kan bruges ved udbrud af epi- og pandemier, men udbredelsen er langt fra så stort som håbet.

Guang-Zhong Yang

– Vi ser desværre alt for ofte, at når der er en krise, så er der meget handlekraft, men bagefter falmer hukommelsen og historien gentager sig, lyder det fra Guang-Zhong Yang, der er professor og dekan på Institute of Medical Robotics i Shanghai, og redaktør på tidskriftet Science Robotics. Sammen med lang række internationale robotforskere appellerer han i en artikel i tidskriftet til, at kræfterne skal bruges bedre og mere målrettet hvis den nuværende og fremtidige pandemier skal nyde godt af robotteknologien.

– Under ebolakrisen identificerede vi en bred vifte af cases hvor robotter kunne bruges, men efterfølgende blegnede interessen for at finansiere af udviklingen i markedet, formodentlig fordi det er meget dyrt og man begyndte at kanalisere pengene andre steder hen. Så jeg tror, at vi på dette tidspunkt virkelig har brug for at sikre, at vi har en global orkestreret bæredygtig tilgang til anvendt robotforskning, siger Guang-Zhong Yang.

Modne teknologier kan hurtigt oversættes

Som med al teknologi skelner man mellem moden teknologi, som er så langt, at det uden problemer kan implementeres i et system. Som eksempel nævner Guang-Zhong Yang de mange navigationsrobotter der er blevet udviklet til industrielt brug, men som sagtens kan spille en rolle i forhold til hospitaler, hvor der er behov for at transportere blodprøver, levere fornødenheder til karantæneramte eller – hvis de udstyres med sensorer – at måle temperaturen på potentielle smittede.

Og så er der oplagte muligheder i, at udtænke systemer der kan afbøde smitterisikoen blandt sundhedspersonale.

– Det er folk i frontlinjen, der tager de største risici fordi de er nødt til at håndtere meget smitsomme patienter på intensivafdelingerne. Her tror jeg, at der er en reel mulighed for at oversætte nogle af de modne teknologier som vi allerede har til systemer, hvor en del af arbejdet kan gøres fra afstand, så der ikke er direkte kontakt med patienten, mener Guang-Zhong Yang.

UVD Robots desinfektionsrobot i aktion. Foto: UVD Robots

Dansk robot i frontlinen

Derudover er der færdige kommercielle produkter, som kan benyttes direkte allerede i dag. Guang-Zhong Yang har specifikt erfaringer med en dansk desinfektionsrobot, der allerede inden covid-19 udbruddet kunne findes på hospitaler rundt om i verden, og som nu indgå i bekæmpelsen af corona.

Den omtalte robot kommer fra den danske virksomhed UVD Robots, en del af Blue Ocean Robotics. Virksomheden producerer en robot, der ved hjælp af UV-lys kan dræbe luftbårne vira og bakterier på alle overflader og fra luften i et rum. DNA-strukturen i mikroorganismerne nedbrydes, og 99,99 % af alle vira og bakterier bliver derfor tilintetgjort. Robotten kan enten fjernstyres, så den uden anden forberedelse kan desinficere rum, hvor man ikke ønsker at udsætte patienter og personale for smittefare. Den kan også opsættes så den kan udføre sit arbejde alene, mens personalet bruger tiden på andet imens rummene desinficeres.

Oprindeligt er den udviklet fordi hospitaler verden over oplever, at op til 10 procent af patienterne inficeres med nye sygdomme under en indlæggelse. Det er især problematisk når i forvejen svækkede personer møder antibiotika-resistente bakterier, som ikke kan slås ned med medicin. Det kan forebygges ved at sende UVD-robotten rundt på afdelingerne, hvor den kan udsende sit bakteriedræbende UV-lys og dermed fjerne smittekilderne.

Den teknologi viste sig særdeles anvendelig da virussen SARS-CoV-19 der er årsagen til covid-19 begyndte at spredes i Kina.

– I slutningen af 2019 begyndte vi at høre om corona-krisen fra vores repræsentant i Asien, og vi kunne høre, at det blev værre og værre i Wuhan hvor det spredte sig fra. Og så gik helt grassat i januar, hvor de virkelig var hårdt ramt i Kina, fortæller Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Aftalen med Kina underskrives. Foto: UVD Robots

I begyndelsen af februar kunne de underskrive en aftale med deres kinesiske partner om at levere robotter til 2000 kinesiske hospitaler – både i Wuhan og i andre byer/regioner. Siden har lande i Asien, Europa og Mellemøsten fulgt trop, og Odense-virksomheden har måttet rekruttere ekstra personale for at følge med efterspørgslen.

Fra prototype til anvendt produkt

Når gruppen af internationale robotforskere sukker er det fordi forskningen i dag er så ukoordineret og afhængig af markedsinteresser. Selvom der udvikles spændende prototyper på robotter, tager det tid at få liv nok i robotterne, til at de kan klare sig det kommercielle marked. For eksempel har det taget fire år fra prototypen på UVD-robotten var klar, til den blev introduceret ude i det virkelige liv. Per Juul Nielsen forklarer hvorfor:

– Det har været en kombination af to ting: selve robotteknologien og den mikrobiologiske verifikation. Vi skulle videreudvikle teknologien, så den kunne integreres i de daglige rengøringsrutiner på et hospital. Brugerfladen skulle også være så nem som muligt. Derudover har det taget en del tid at udføre de mange mikrobiologiske test og at verificeres hvilke typer lys og lysstyrke der skal bruges til forskellige mikroorganismer.

Der er derfor brug for en mere målrettet indsats, hvis robotterne skal overtage nogle af de meget akutte opgaver man står med under en epidemi.

– En af de ideer vi arbejder med, er at have en halvårlig global udfordring inden for udviklingen af robotter for infektionssygdomme. Med dette kan vi virkelig bringe folk sammen, og teste effektiviteten af disse robotter i nogle case-scenarier. Samtidig skal vi også se på, at vi udover at udvikle robotterne, også skal kunne implementere dem hurtigt, forklarer Guang-Zhong Yang.

UVD Robots desinfektionsrobot køres ind på et hospital i Wuhan, Foto: UVD Robots

Robotter skal forhindre, at samfund går i stå

Med COVID-19-udbruddet som har lukket hele lande ned har introduceret et fjerde område hvor robotteknologi kan gøre en forskel. For imens en stor del af Jordens befolkning i øjeblikket sidder inden døre og kukkelurer rammes erhvervslivet hårdt.

– Covid-19 bringer virkelig et nyt område i spil: hvordan kan vi opretholde kontinuiteten i vores arbejde og opretholde sociale økonomiske funktioner. Jeg tror, det er en stor ting, som vi virkelig begynder at indse nu, virkningen af COVID-19 som socialt økonomisk er enorm, siger Guang-Zhong Yang.

Han og den øvrige gruppe af robotforskere foreslår derfor, at forskningen også drejer sig henimod at udforske hvordan man kan bruge fjernbetjening til en bred vifte af funktioner, så landene ikke går i stå under perioder med omfattende isolation.

Og mens vi er ved appellerne: en ting der er vigtig at holde sig for øje i koordineringen af robotforskning til krisehåndtering er, at der er fokus på at også ressourcesvage lande får gavn af teknologierne.

– Vi er nødt til at sørge for, at de systemer som udvikles er omkostningseffektive og også kan implementeres i ressourcefattige lande. Når der ikke er en god sundhedsinfrastruktur, bliver disse lande ekstra sårbare, siger Guang-Zhong Yang.

Her kan man med fordel benytte robotter

Klinisk pleje
Telemedicin
Håndtering af infektioner
Desinfektion af rum, instrumenter og overflader
Podning/blodprøvetagning
Temperaturmålinger i store grupper
Telekirurgi

Logistik
Levering af medicin, mad og andre fornødenheder til isolerede patienter
Håndtere smittet og/eller farligt affald.
Droner og automatiserede køretøjer til levering af prøver.

Rekognoscering
Automatiske kamerasystemer til screening
Grænsekontrol
Tracking af hvordan smitten breder sig

Samfundsbevarende indsatser
Nye systemer til møder/konferencer – for eksempel ved hjælp af virtual reality
Fjernstyring af sociale robotter/avatarer der kan lette følelsen af isolation

Gruppens artikel i Science Robotics

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: