Robotter træner mennesker

På Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg er robotter en vigtig del af genoptræningen for patienter, der er helt eller delvist lammede efter en ulykke eller sygdom. Robotterne støtter fysioterapeuterne i deres arbejde – og lærer i nogle tilfælde patienternes krop igen ”at huske,” hvordan man går.

– Jeg går. Det er ligesom at svæve.

Sådan lyder det begejstret fra Thomas Wender Jensen, der lige er sluppet ud af et udvendigt robotskelet – et såkaldt ekso-skelet – der har hjulpet ham med at gå en tur rundt på gangene på Vestdansk Center for Rygmarvsskade på Regionshospitalet Viborg.

Efter ulykken er kroppens automatiske gangmønster helt forsvundet for Thomas Wender Jensen. Men en gangrobot spændt på ryggen og benene stimulerer kroppens erindring om, hvordan det er at gå og kan hjælpe ham med at genlære gangfunktionen. Foto: Claus Thorhauge.

De første måneder siden Thomas Wender Jensen i september sidste år faldt fire-en-halv meter ned gennem en bygning, hvor han arbejdede, har den unge murersvend ikke kunnet gå. Nervetrådene er delvis revet over i den nederste del af ryggen. Det giver en delvis lammelse, som kroppen måske selv kan komme sig over. Og det er her robotterne på rygskade-centret kommet ind i billedet.

– Med et gangskelet på som Ekso-skelettet, oplever patienterne en lethed og får dermed stimuleret de rigtige funktioner. Signalerne til kroppen går ligesom bedre igennem, fordi de kan gå næsten normalt med skelettet på, forklarer fysioterapeut Karen Marie Kristoffersen.

Ekso-skelettet kan også give signaler – for eksempel ved at bippe, hvis patienten laver en forkert bevægelse. Men det er altid nødvendigt, at der går en fysioterapeut bagved og holder fast i patienten og Ekso-skelettet.

– Vi oplever, at patienterne med ekso-skelettet retter sig op og kan genskabe noget af det tabte. Det giver dem nye muligheder, og de kommer hurtigere i gang, siger Anette Walther.

Ekso-skelettet hjælper nogen – ikke alle

Normalt tænker vi ikke over, at en almindelig spadseretur består af en lang række koordinerede funktioner. Det er noget, som kroppen automatisk styrer for os, når vi går. Men efter en rygmarvsskade er hjernens signaler til kroppen helt eller delvist forsvundet, fordi nervetrådene er beskadiget.

Når robotter simulerer gangfunktionen for patienter med rygskade, så kan kroppen i nogle tilfælde ’huske’ hvordan det er at gå – og måske genetablere en del af forbindelsen i de beskadigede nervetråde i ryggen.

Patienter, der igen skal lære at gå, kan prøve sig selv af i et rigtigt computerspil, hvor de skal undgå forhindringer på løbebåndet. Under skærmen ses den robot, som patienten bliver hængt op i. Foto: Claus Thorhauge.

– Det er vigtigt at understrege, at vi kun kan gøre noget, hvis nervetrådene ikke er revet helt over. Så kan vi optimere og forfine gangfunktionen, og her er robotterne en kæmpe hjælp. Både med at stimulere og til at give patienterne mange flere skridt under genoptræningen, forklarer Karen Marie Kristoffersen.

– Hvis nervetrådene er rykket helt over, så er der ikke noget at gøre. Der skal være en forbindelse, som vi kan arbejde med. Det er ligesom en løs elektrisk forbindelse, der skal trænes op til at fungere igen, supplerer Anette Walther.

Fysioterapeuterne understreger også, at patienterne skal have funktion i armene til at støtte sig med gangstativ eller krykker, hvis de skal gå tur med Ekso-skelettet.

Robotten udkonkurrerer ikke andre hjælpemidler

Det er nærliggende at forestille sig, at et udvendigt skelet med motorer, aktuatorer og en computer på ryggen kan erstatte kroppens indvendige gangapparat med led og muskler og på den måde hjælpe lammede med at komme rundt i hverdagen.

Men der er vi ikke endnu ifølge fysioterapeuterne på rygskadecentret.

– Ekso-skelettet vejer i sig selv 25 kilo og fylder for meget til, at man kan sidde i en stol med det. Når det bliver lige så let og simpelt som at tage et par bukser på, så kan det måske give mening i hverdagen, siger fysioterapeut Lasse Thulstrup, der er leder af genoptræningen på rygskadecentret.

Han tilføjer:

– Desuden er det hele tiden en afvejning i forhold til at indrette sig på andre måder som for eksempel at lære at gøre tingene fra en kørestol.

– Jeg ved godt, at nogle kommuner i særlige tilfælde giver eksempelvis et Ekso-skelet til patienter. Personligt tror jeg, at robotterne betyder langt mere i genoptræningen, siger Anette Walther.

– Her gør de i hvert fald en stor forskel, supplerer Karen Marie Kristoffersen.

Robotterne rykker i genoptræningen

Thomas Wender Jensen føler sig helt tryg med benet spændt fast i en robot, der træner hans nerver og muskler. Alligevel har han fået en hovedafbryder i hånden – for en sikkerheds skyld.

De seneste otte til ti år er robotterne for alvor rykket ind i fysioterapeuternes arbejde med at genoptræne rygskader. Til fordel for både patienter og fysioterapeuternes arbejde.

På Vestdansk Center for Rygmarvsskade begyndte det i 2009 med en gangmaskine kaldet Lokomaten. Her bliver patienterne spændt op i lodret stilling over et løbebånd. Robotten styrer simpelthen patientens ben hen over løbebåndet i en bevægelse, der simulerer en gåtur.

– Ligesom Ekso-skelettet så stimulerer det gangreflekserne, så patienten genindlærer gangmønstret. Det minder kroppen om noget, som den tidligere kunne gøre ubevidst – uden at tænke over det, forklarer Anette Walther.

Før robotterne kunne der sidde en fysioterapeut foran hvert ben og føre benet hen over løbebåndet. Igen og igen. En fysisk krævende opgave.

¬– Det var os fysioterapeuter, der begrænsede genoptræningen, forklarer Anette Walther.

Robert er utrættelig

Det er præcis den samme filosofi, der går igen i robotten Robert, der simpelthen kopierer fysioterapeutens bevægelser – igen og igen.

Vi har lagt Thomas Wender Jensen på en briks og spændt hans venstre skinneben fast i Robert. Fysioterapeut Karen Marie Kristoffersen demonstrerer en træningsøvelse, der løfter skinnebenet op, trækker det tilbage og lægger det tilbage på briksen.

Nu har Robert lært bevægelsen, så nu fortsætter robotten med at gøre bevægelsen igen og igen. Karen Marie Kristoffersen kan endda sætte belastning på, så Thomas Wender Jensen skal bruge kræfter for at strække benet ud. Så Robert er både en træningsrobot og en fitnessmaskine.

¬– Vi bruger også Robert til patienter, der er fuldstændigt lammede uden udsigt til at komme til at røre sig igen. Bevægelserne sikrer, at leddene ikke bliver stive, så patienterne selv eller deres hjælpere kan bøje benet og for eksempel selv tage strømper eller sko på. Det kan de jo ikke gøre, hvis knæet bliver stift, forklarer Karen Marie Kristoffersen.

– Selv uden følelse eller egen-bevægelse i benene, så oplever mange patienter velbefindende ved at få trænet musklerne, supplerer Lasse Thulstrup.

Denne artikel blev udgivet første gang 13. februar 2020

Denne uge:

Robotter træner mennesker

På Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg er robotter en vigtig del af genoptræningen for patienter, der er helt eller delvist lammede efter en ulykke eller sygdom. Robotterne støtter fysioterapeuterne i deres arbejde – og lærer i nogle tilfælde patienternes krop igen ”at huske,” hvordan man går.

– Jeg går. Det er ligesom at svæve.

Sådan lyder det begejstret fra Thomas Wender Jensen, der lige er sluppet ud af et udvendigt robotskelet – et såkaldt ekso-skelet – der har hjulpet ham med at gå en tur rundt på gangene på Vestdansk Center for Rygmarvsskade på Regionshospitalet Viborg.

Efter ulykken er kroppens automatiske gangmønster helt forsvundet for Thomas Wender Jensen. Men en gangrobot spændt på ryggen og benene stimulerer kroppens erindring om, hvordan det er at gå og kan hjælpe ham med at genlære gangfunktionen. Foto: Claus Thorhauge.

De første måneder siden Thomas Wender Jensen i september sidste år faldt fire-en-halv meter ned gennem en bygning, hvor han arbejdede, har den unge murersvend ikke kunnet gå. Nervetrådene er delvis revet over i den nederste del af ryggen. Det giver en delvis lammelse, som kroppen måske selv kan komme sig over. Og det er her robotterne på rygskade-centret kommet ind i billedet.

– Med et gangskelet på som Ekso-skelettet, oplever patienterne en lethed og får dermed stimuleret de rigtige funktioner. Signalerne til kroppen går ligesom bedre igennem, fordi de kan gå næsten normalt med skelettet på, forklarer fysioterapeut Karen Marie Kristoffersen.

Ekso-skelettet kan også give signaler – for eksempel ved at bippe, hvis patienten laver en forkert bevægelse. Men det er altid nødvendigt, at der går en fysioterapeut bagved og holder fast i patienten og Ekso-skelettet.

– Vi oplever, at patienterne med ekso-skelettet retter sig op og kan genskabe noget af det tabte. Det giver dem nye muligheder, og de kommer hurtigere i gang, siger Anette Walther.

Ekso-skelettet hjælper nogen – ikke alle

Normalt tænker vi ikke over, at en almindelig spadseretur består af en lang række koordinerede funktioner. Det er noget, som kroppen automatisk styrer for os, når vi går. Men efter en rygmarvsskade er hjernens signaler til kroppen helt eller delvist forsvundet, fordi nervetrådene er beskadiget.

Når robotter simulerer gangfunktionen for patienter med rygskade, så kan kroppen i nogle tilfælde ’huske’ hvordan det er at gå – og måske genetablere en del af forbindelsen i de beskadigede nervetråde i ryggen.

Patienter, der igen skal lære at gå, kan prøve sig selv af i et rigtigt computerspil, hvor de skal undgå forhindringer på løbebåndet. Under skærmen ses den robot, som patienten bliver hængt op i. Foto: Claus Thorhauge.

– Det er vigtigt at understrege, at vi kun kan gøre noget, hvis nervetrådene ikke er revet helt over. Så kan vi optimere og forfine gangfunktionen, og her er robotterne en kæmpe hjælp. Både med at stimulere og til at give patienterne mange flere skridt under genoptræningen, forklarer Karen Marie Kristoffersen.

– Hvis nervetrådene er rykket helt over, så er der ikke noget at gøre. Der skal være en forbindelse, som vi kan arbejde med. Det er ligesom en løs elektrisk forbindelse, der skal trænes op til at fungere igen, supplerer Anette Walther.

Fysioterapeuterne understreger også, at patienterne skal have funktion i armene til at støtte sig med gangstativ eller krykker, hvis de skal gå tur med Ekso-skelettet.

Robotten udkonkurrerer ikke andre hjælpemidler

Det er nærliggende at forestille sig, at et udvendigt skelet med motorer, aktuatorer og en computer på ryggen kan erstatte kroppens indvendige gangapparat med led og muskler og på den måde hjælpe lammede med at komme rundt i hverdagen.

Men der er vi ikke endnu ifølge fysioterapeuterne på rygskadecentret.

– Ekso-skelettet vejer i sig selv 25 kilo og fylder for meget til, at man kan sidde i en stol med det. Når det bliver lige så let og simpelt som at tage et par bukser på, så kan det måske give mening i hverdagen, siger fysioterapeut Lasse Thulstrup, der er leder af genoptræningen på rygskadecentret.

Han tilføjer:

– Desuden er det hele tiden en afvejning i forhold til at indrette sig på andre måder som for eksempel at lære at gøre tingene fra en kørestol.

– Jeg ved godt, at nogle kommuner i særlige tilfælde giver eksempelvis et Ekso-skelet til patienter. Personligt tror jeg, at robotterne betyder langt mere i genoptræningen, siger Anette Walther.

– Her gør de i hvert fald en stor forskel, supplerer Karen Marie Kristoffersen.

Robotterne rykker i genoptræningen

Thomas Wender Jensen føler sig helt tryg med benet spændt fast i en robot, der træner hans nerver og muskler. Alligevel har han fået en hovedafbryder i hånden – for en sikkerheds skyld.

De seneste otte til ti år er robotterne for alvor rykket ind i fysioterapeuternes arbejde med at genoptræne rygskader. Til fordel for både patienter og fysioterapeuternes arbejde.

På Vestdansk Center for Rygmarvsskade begyndte det i 2009 med en gangmaskine kaldet Lokomaten. Her bliver patienterne spændt op i lodret stilling over et løbebånd. Robotten styrer simpelthen patientens ben hen over løbebåndet i en bevægelse, der simulerer en gåtur.

– Ligesom Ekso-skelettet så stimulerer det gangreflekserne, så patienten genindlærer gangmønstret. Det minder kroppen om noget, som den tidligere kunne gøre ubevidst – uden at tænke over det, forklarer Anette Walther.

Før robotterne kunne der sidde en fysioterapeut foran hvert ben og føre benet hen over løbebåndet. Igen og igen. En fysisk krævende opgave.

¬– Det var os fysioterapeuter, der begrænsede genoptræningen, forklarer Anette Walther.

Robert er utrættelig

Det er præcis den samme filosofi, der går igen i robotten Robert, der simpelthen kopierer fysioterapeutens bevægelser – igen og igen.

Vi har lagt Thomas Wender Jensen på en briks og spændt hans venstre skinneben fast i Robert. Fysioterapeut Karen Marie Kristoffersen demonstrerer en træningsøvelse, der løfter skinnebenet op, trækker det tilbage og lægger det tilbage på briksen.

Nu har Robert lært bevægelsen, så nu fortsætter robotten med at gøre bevægelsen igen og igen. Karen Marie Kristoffersen kan endda sætte belastning på, så Thomas Wender Jensen skal bruge kræfter for at strække benet ud. Så Robert er både en træningsrobot og en fitnessmaskine.

¬– Vi bruger også Robert til patienter, der er fuldstændigt lammede uden udsigt til at komme til at røre sig igen. Bevægelserne sikrer, at leddene ikke bliver stive, så patienterne selv eller deres hjælpere kan bøje benet og for eksempel selv tage strømper eller sko på. Det kan de jo ikke gøre, hvis knæet bliver stift, forklarer Karen Marie Kristoffersen.

– Selv uden følelse eller egen-bevægelse i benene, så oplever mange patienter velbefindende ved at få trænet musklerne, supplerer Lasse Thulstrup.

Denne artikel blev udgivet første gang 13. februar 2020

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: