Slut med gemen tracking på nettet

Det er snart slut med tredjeparts-cookien, men det betyder ikke, at vi slipper for at blive overvåget, for Google er i gang med at udvikle en afløser. Spørgsmålet er, om vi skal have mulighed for at vælge overvågningen fra som i Googles nye løsning, eller om vi skal vælge til, som Apple ønsker det.

Tredjeparts-cookien, der tracker dig fra website til website og deler data med i tusindvis af andre i ad tech industrien, har eksisteret i cirka to årtier. Nu er den på vej ud, og kampen står mellem et såkaldt FLoC-system, som Google udvikler, og hvor vi fortsat blive tracket som standardindstilling og så opt-in modellen, hvor du aktivt skal sig ja til at blive tracket, som bl.a. Apple er fortaler for.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Hvorfor er det Facebook ved, at jeg har været inde og kigge på et site om en sygdom og efterfølgende kan sende mig en relateret annonce om det? Fordi det pågældende sygdomssite har installeret en Facebook-cookie på sin hjemmeside (fx for at optimere sin markedsføring) og dermed sladrer det til Facebook og alle mulige andre websites om din interesse i den pågældende sygdom. Den lille detalje om dig kan så bruges som en brik i den store profil af dig, som mange forskellige virksomheder opbygger – herunder Facebook, der klart har størst held med det.

Enhver lille detalje om dig er vigtig, for måske kan de sættes sammen og fortælle nye ting om dig. Netop det med at opsamle data om din browseradfærd er utroligt sigende, og derfor er både Google og Facebook og alle dem, der deltager i ad tech industrien vilde med tredjeparts-cookien, som de fleste siger blindt ja til, fordi EU har implementeret samtykke lovgivningen helt håbløst. De færreste forstår, hvad de siger ja til og opfatter derfor tredjepart-cookie-trackingen som noget, der sker bag deres ryg. Tredjeparts-cookie–trackingen slog igennem for to årtier siden, og er i dag er mest almindelige måde at indsamle persondata – brugt af gud og hver mand.

Blocking tendensen

Denne gemene form for tracking har irriteret flere og flere, der gennem årene har installeret ad-og cookieblockere i deres browsere, og pludselig begyndte en række browsere at gøre det helt automatisk, Firefox, Brave, Vivaldi og Tor. Det var dog først da Apple med sin Safaribrowser indførte det i foråret 2020 at det for alvor battede. Nu skulle man aktivt opte ind i tracking – en mental kæmpe forskel fra at opte ud som vi har været vant til siden internettets begyndelse

Tilbage er der kun Googles Chrome browser, der tracker dig som standardindstilling. Desværre bruger over 90% af europæerne netop Googles browser. Google har forlængst set den vej, vinden blæser, og har derfor lovet også at udfase tredjepart-cookien. Derfor er datagiganten i gang med at udvikle på et nyt system, så der fortsat kan tjenes mange penge vores data.

Under Googles projekt, som de kalder ‘Privacy Sandbox,’ udvikler de nye måder at indsamle data om os på for at kunne ‘servicere’ os med adfærdsbaserede annoncer. Den metode, de tester, hedder FLoC – federated learning of cohorts, og lyder umiddelbart lovende og også bliver solgt som ‘privatlivs-fremmende’ af Google, men som min kollega og tidligere Google- og Mozillaansatte skriver, er det en perfekt demonstration på, hvordan en for snæver fokus på privatliv kan gøre os blinde for de trusler som overvågningskapitalismen indebærer.

FLoC er en teknologi, der kan dele web-brugerne op i adfærdsmæssige grupperinger uden at afsløre brugerens identitet eller adfærd men kun den samlede aggregerede adfærd af dem, der passer ned i den gruppering. Så annoncører, der er interesserede i den og den gruppering, som skulle være ret stor, får altså kun fat i nogle af dem, der gør det, de ønsker. Denne metode er et fremskridt i forhold til den nuværende datadeling, men den er på ingen både privatlivsfremmende, som Google sælger den som.

1) For det første ved vi ikke hvor store de enkelte grupperinger bliver, og hvordan det sikres, at folk ikke bliver identificeret.

2) For det andet kan man måske endnu nemmere identificere brugere i FLoC ved at kombinere det med såkaldt fingerprinting – detaljer fra din browser – skriver amerikansk Electronic Frontier Foundation.

3) For det tredje så kan ethvert website, der er i stand til at identificere brugerne på en anden måde, fx via log ind med Google, hurtigt være i stand til at tilføje FLoC adfærden til sine brugerprofiler.

4) For det fjerde er der ingen, som kommer til at monitorere, hvordan folk bliver placeret i grupperinger, og der kan nemt opstå diskrimination. Google har foreslået, at de da godt kan holde øje med de output, systemet kreerer.

Hvis FLoC lykkes for Google, har Google formået at fastholde status quo og deres invasive forretningsmodel og måske endda placeret sig et skridt foran andre i den digitale ‘gratis’ verden.

Så vi bør alle kæmpe for at browsere som Safari, Firefox og Brave vinder kampen – skift browser i dag! – for så er brugerne virkelig godt stillet. Så skal de nemlig aktivt opte ind i trackinger og ligesom de færreste gider opte ud, gider de færreste opte ind.

Denne uge:

Slut med gemen tracking på nettet

Det er snart slut med tredjeparts-cookien, men det betyder ikke, at vi slipper for at blive overvåget, for Google er i gang med at udvikle en afløser. Spørgsmålet er, om vi skal have mulighed for at vælge overvågningen fra som i Googles nye løsning, eller om vi skal vælge til, som Apple ønsker det.

Tredjeparts-cookien, der tracker dig fra website til website og deler data med i tusindvis af andre i ad tech industrien, har eksisteret i cirka to årtier. Nu er den på vej ud, og kampen står mellem et såkaldt FLoC-system, som Google udvikler, og hvor vi fortsat blive tracket som standardindstilling og så opt-in modellen, hvor du aktivt skal sig ja til at blive tracket, som bl.a. Apple er fortaler for.

Pernille Tranberg underviser, holder foredrag og rådgiver om datademokrati, dataetik, dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata for virksomheder, organisationer og myndigheder.

Hun er medstifter af den europæiske tænkehandletank DataEthics.eu, der fremmer etisk ansvarlig brug af persondata.

Hun har skrevet 7 bøger og er tidligere journalist på Politiken og chefredaktør på Tænk

Klummen udtrykker alene skribentens holdninger.

Hvorfor er det Facebook ved, at jeg har været inde og kigge på et site om en sygdom og efterfølgende kan sende mig en relateret annonce om det? Fordi det pågældende sygdomssite har installeret en Facebook-cookie på sin hjemmeside (fx for at optimere sin markedsføring) og dermed sladrer det til Facebook og alle mulige andre websites om din interesse i den pågældende sygdom. Den lille detalje om dig kan så bruges som en brik i den store profil af dig, som mange forskellige virksomheder opbygger – herunder Facebook, der klart har størst held med det.

Enhver lille detalje om dig er vigtig, for måske kan de sættes sammen og fortælle nye ting om dig. Netop det med at opsamle data om din browseradfærd er utroligt sigende, og derfor er både Google og Facebook og alle dem, der deltager i ad tech industrien vilde med tredjeparts-cookien, som de fleste siger blindt ja til, fordi EU har implementeret samtykke lovgivningen helt håbløst. De færreste forstår, hvad de siger ja til og opfatter derfor tredjepart-cookie-trackingen som noget, der sker bag deres ryg. Tredjeparts-cookie–trackingen slog igennem for to årtier siden, og er i dag er mest almindelige måde at indsamle persondata – brugt af gud og hver mand.

Blocking tendensen

Denne gemene form for tracking har irriteret flere og flere, der gennem årene har installeret ad-og cookieblockere i deres browsere, og pludselig begyndte en række browsere at gøre det helt automatisk, Firefox, Brave, Vivaldi og Tor. Det var dog først da Apple med sin Safaribrowser indførte det i foråret 2020 at det for alvor battede. Nu skulle man aktivt opte ind i tracking – en mental kæmpe forskel fra at opte ud som vi har været vant til siden internettets begyndelse

Tilbage er der kun Googles Chrome browser, der tracker dig som standardindstilling. Desværre bruger over 90% af europæerne netop Googles browser. Google har forlængst set den vej, vinden blæser, og har derfor lovet også at udfase tredjepart-cookien. Derfor er datagiganten i gang med at udvikle på et nyt system, så der fortsat kan tjenes mange penge vores data.

Under Googles projekt, som de kalder ‘Privacy Sandbox,’ udvikler de nye måder at indsamle data om os på for at kunne ‘servicere’ os med adfærdsbaserede annoncer. Den metode, de tester, hedder FLoC – federated learning of cohorts, og lyder umiddelbart lovende og også bliver solgt som ‘privatlivs-fremmende’ af Google, men som min kollega og tidligere Google- og Mozillaansatte skriver, er det en perfekt demonstration på, hvordan en for snæver fokus på privatliv kan gøre os blinde for de trusler som overvågningskapitalismen indebærer.

FLoC er en teknologi, der kan dele web-brugerne op i adfærdsmæssige grupperinger uden at afsløre brugerens identitet eller adfærd men kun den samlede aggregerede adfærd af dem, der passer ned i den gruppering. Så annoncører, der er interesserede i den og den gruppering, som skulle være ret stor, får altså kun fat i nogle af dem, der gør det, de ønsker. Denne metode er et fremskridt i forhold til den nuværende datadeling, men den er på ingen både privatlivsfremmende, som Google sælger den som.

1) For det første ved vi ikke hvor store de enkelte grupperinger bliver, og hvordan det sikres, at folk ikke bliver identificeret.

2) For det andet kan man måske endnu nemmere identificere brugere i FLoC ved at kombinere det med såkaldt fingerprinting – detaljer fra din browser – skriver amerikansk Electronic Frontier Foundation.

3) For det tredje så kan ethvert website, der er i stand til at identificere brugerne på en anden måde, fx via log ind med Google, hurtigt være i stand til at tilføje FLoC adfærden til sine brugerprofiler.

4) For det fjerde er der ingen, som kommer til at monitorere, hvordan folk bliver placeret i grupperinger, og der kan nemt opstå diskrimination. Google har foreslået, at de da godt kan holde øje med de output, systemet kreerer.

Hvis FLoC lykkes for Google, har Google formået at fastholde status quo og deres invasive forretningsmodel og måske endda placeret sig et skridt foran andre i den digitale ‘gratis’ verden.

Så vi bør alle kæmpe for at browsere som Safari, Firefox og Brave vinder kampen – skift browser i dag! – for så er brugerne virkelig godt stillet. Så skal de nemlig aktivt opte ind i trackinger og ligesom de færreste gider opte ud, gider de færreste opte ind.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort