Spil dig rask

Spil er meget mere end tidsfordriv. De er også med til at passe på dit helbred og endda til at behandle børn med ADHD. Og så kan forskere bruge spil til at udvikle nye typer af medicin og vacciner. Men er spil helt ufarlige? Den diskussion er vi langt fra færdige med, og det er forskningen heller ikke.

Filosoffen og spilteoretikeren Bernard Suits har skrevet, at når mennesker spiller overvinder de unødvendige forhindringer for at nå et mål. Han gav golf som eksempel. Når man spiller golf, tager man bolden, lægger den på en lille forhøjning for derefter at slå til den med en kølle i et forsøg på at ramme et lille hul. Det ville være langt mere rationelt at tage bolden op i hånden, gå hen til hullet og lægge bolden i det.

Mennesket har åbenbart en uovervindelig lyst til at lege, men spil er ikke bare leg. Lege kan tage alle mulige og uforudsigelige retninger. Det kan spillet ikke. Der er sat rammer op i form af regler, som deltagerne skal holde, og målet er for det meste at udpege en vinder. Og selvom det hele forekommer formålsløst, er vi vilde med spil. Vi spiller i den fysiske verden fx når vi dyrker sport eller spiller brætspil. Og vi spiller virtuelt og i cyberspace. Og denne trang til at spille kan bruges til at gøre vores helbred bedre.

Spil giver motivation

Vi kender alle nytårsforsætterne om at dyrke sport, som ikke bliver til noget, og vi kender anbefalingerne fra læger om at røre os. Vi kender også apps og ure, som kan måle hvor meget vi rør os, og hvor god vores helbredstilstand og kondition er. Men tanken om, at det er godt for helbredet, er ikke motivation nok til at holde nytårsforsættet

Det er heller ikke nok at bruge motions apps, skridttællere og ure til at konkurrere med sig selv og få belønningen i form af et mentalt klap på ryggen, når man har løbet lidt længere eller har gået nogle flere skridt for at slå sin egen tidligere rekord, og det er her spillene kommer ind i billedet.

Men ikke alle spil, kan få folk til at røre sig mere. Dengang Pokémon Go kom på gaden, var et af spillets selling points, at brugerne ville få mere motion og gå længere for at finde de pokestops, der var gemt rundt omkring i den virkelige verden. Men det viste sig, at godt nok gik brugerne længere den første uge, men derefter faldt de tilbage til deres gamle vaner.

Det viser sig, at det er mere motiverende og sjovere, hvis man konkurrerer med andre. Det har mange af de forskellige motionsapps da også fundet ud af, og derfor er der mulighed for at lave communities, hvor man kan konkurrere mod venner eller kolleger om, hvem der cykler, går eller løber længst, eller hvem der forbedrer sine præstationer mest.

Spil kan helbrede

MySugrs lille grønne monster siger ’Yummy’ og er tilfreds.

Men helbred og teknologi handler ikke kun om motion. Der findes masser af apps, hvor der er spildimensioner i at passe sin sygdom. Et eksempel er MySugr, hvor diabetespatienter kan tjekke, at de holder deres blodsukkerniveau passende lavt ved holde appens lille grønne monster tilfreds, og så kan man samtidig optjene point.

Et andet eksempel er HopeLab, som har lanceret seks videospil, Re-Mission, der hjælper børn og unge i kampen mod kræft. Spillene er baseret på videnskabelig forskning og er beregnet på at give spillerne en følelse af magt og kontrol over sygdommen og tilskynde til at følge behandlingen.

I hvert spil er spillerne inde i den menneskelige krop, hvor de skal kæmpe mod kræft med superkræfter og et arsenal af våben som kemoterapi, antibiotika og kroppens naturlige forsvar. Spillet er en parallel til behandlinger i den virkelige verden, og skal overbevise brugerne om, at behandlingen virker.

Baggrunden var, at Pam Omidyar, der er medstifter af HopeLab så, at mange unge kræftpatienter havde svært ved at overholde behandlingen, fx så hun, at en del patienter døde af leukæmi, der burde kunne behandles. I klippet herunder, som er fra et af Re-Mission spillene kæmper Roxxi netop mod leukæmi i kroppen på en fiktiv kræftpatient.

Første videospil godkendt som medicin

Det amerikanske FDA (Food and Drug Administration) godkendte i juni 2020 et spil til børn med ADHD, så videospil nu kan være en del af behandlingen af tilstanden i USA. Spillet hedder EndeavorRX og kan ordineres af læger til børn i alderen 8-12 år med ADHD. Meningen med spillet er, at det skal udfordre barnets hjerne ved at få dem til at fokusere på flere opgaver samtidig, mens de spiller, og dermed forbedre deres koncentrationsevne.

Se traileren til EndeavorRX her.

Før godkendelsen var EndeavorRX gennem syv år med kliniske forsøg, der omfattede mere end 600 børn. Og hvis børn med ADHD kan få det bedre ved at spille EndeavorRX er fordelene i forhold til brug af medicin, som kan give bivirkninger, åbenbare. Men hvad med bivirkningerne af at spille? EndeavorRX er et acitionspil, som man kan se i traileren til spillet, og kan det ikke være skadeligt at spille den slags spil dagligt, når man er mellem otte og 12 år?

Er det farligt?

Der har længe pågået en debat om videospils indvirkning på moralsk udvikling, især hos unge mennesker, en debat, der typisk har fokuserer på, om voldeligt indhold i spil fører til aggressiv eller voldelig opførsel.

Det er ikke præcis det, forskere fra Bournemouth University har undersøgt. Men de har undersøgt, om spil påvirker børn og unges moralske vurderinger – ikke Re-Mission og EndeavorRX, men voldelige videospil generelt. Det viser sig at under den første uge af nedlukningen i USA, har børn øget deres brug af videospil med 75%, og i den anledning skriver psykolog Sarah Hodge, der er specialist i cyberpsykologi om undersøgelsen i The Conversation.

Vores sans for moral og den måde, vi tager moralske beslutninger på udvikler sig, når vi vokser op. Forskerne har taget udgangspunkt i en opfattelse af at vores tanker om rigtigt og forkert i den tidlige barndom er baseret på belønning og straf. Det udvikles efterhånden til en større forståelse af sociale faktorer og omstændigheders rolle i moralske beslutninger.

Der deltog to grupper i forsøget. En gruppe i alderen 11-18 år og en gruppe i alderen 17-27 år. Resultatet var, at det ikke har nogen målbar effekt på unge i gruppen 17-27 år, men at voldelige videospil kunne påvirke de moralske vurderinger hos børnene i den yngste gruppe. Og det mener Sarah Hogde, at man bør tage hensyn til i de aldersanbefalinger, der er på spil.

Men som hun skriver: ’Vores forskning viser også, at det ikke kun handler om, hvad teenagere spiller, men hvordan de spiller det. Så at spille en bred vifte af forskellige spilgenrer kan være lige så vigtigt for unges moralske udvikling som at spille aldersmæssigt passende spil.’

Hjælp forskerne med ny medicin

Men spil bruges ikke kun til at helbrede. Hvis du har lyst, kan du også hjælpe forskerne med at udvikle ny medicin ved at spille Foldit, som er online puslespil-videospil, der giver dig mulighed for at bidrage til vigtig videnskabelig forskning. Tankegangen bag Foldit er, at spillere uden forudgående viden om biokemi konkurrerer om at løse gåder ved at folde proteinstrukturer, så de passer til et mål. Tanken bag er, at proteiner er en del af mange sygdomme, og derfor kan de også være en del af kuren.

Prøv at spille Foldit, hvis du går i stå er her en video, der kan hjælpe dig videre.

Foldit er en del af et eksperimentelt forskningsprojekt udviklet af University of Washington, Center for Game Science, i samarbejde med universitetets afdeling for biokemi. Spillerne skal folde strukturer af udvalgte proteiner så perfekt som muligt ved hjælp af værktøjerne i spillet. De højest scorende løsninger analyseres af forskere, for at se, om de kan bruge nogen af de nye proteiner til ny medicin eller vacciner. Ifølge Nature har Foldits 57.000 spillere været med at levere nyttige resultater, der matcher eller overgår de resultater, man har opnået ved hjælp af algoritmer. Blandt andet har nogen af analyserne af de ’nyfoldede’ proteiner giver ny viden om sygdomme som AIDS og COVID-19.

Hvis du har lyst til at spille Foldit, kan du gøre det her.

Denne artikel blev udgivet første gang 20. august 2020

Denne uge:

Spil dig rask

Spil er meget mere end tidsfordriv. De er også med til at passe på dit helbred og endda til at behandle børn med ADHD. Og så kan forskere bruge spil til at udvikle nye typer af medicin og vacciner. Men er spil helt ufarlige? Den diskussion er vi langt fra færdige med, og det er forskningen heller ikke.

Filosoffen og spilteoretikeren Bernard Suits har skrevet, at når mennesker spiller overvinder de unødvendige forhindringer for at nå et mål. Han gav golf som eksempel. Når man spiller golf, tager man bolden, lægger den på en lille forhøjning for derefter at slå til den med en kølle i et forsøg på at ramme et lille hul. Det ville være langt mere rationelt at tage bolden op i hånden, gå hen til hullet og lægge bolden i det.

Mennesket har åbenbart en uovervindelig lyst til at lege, men spil er ikke bare leg. Lege kan tage alle mulige og uforudsigelige retninger. Det kan spillet ikke. Der er sat rammer op i form af regler, som deltagerne skal holde, og målet er for det meste at udpege en vinder. Og selvom det hele forekommer formålsløst, er vi vilde med spil. Vi spiller i den fysiske verden fx når vi dyrker sport eller spiller brætspil. Og vi spiller virtuelt og i cyberspace. Og denne trang til at spille kan bruges til at gøre vores helbred bedre.

Spil giver motivation

Vi kender alle nytårsforsætterne om at dyrke sport, som ikke bliver til noget, og vi kender anbefalingerne fra læger om at røre os. Vi kender også apps og ure, som kan måle hvor meget vi rør os, og hvor god vores helbredstilstand og kondition er. Men tanken om, at det er godt for helbredet, er ikke motivation nok til at holde nytårsforsættet

Det er heller ikke nok at bruge motions apps, skridttællere og ure til at konkurrere med sig selv og få belønningen i form af et mentalt klap på ryggen, når man har løbet lidt længere eller har gået nogle flere skridt for at slå sin egen tidligere rekord, og det er her spillene kommer ind i billedet.

Men ikke alle spil, kan få folk til at røre sig mere. Dengang Pokémon Go kom på gaden, var et af spillets selling points, at brugerne ville få mere motion og gå længere for at finde de pokestops, der var gemt rundt omkring i den virkelige verden. Men det viste sig, at godt nok gik brugerne længere den første uge, men derefter faldt de tilbage til deres gamle vaner.

Det viser sig, at det er mere motiverende og sjovere, hvis man konkurrerer med andre. Det har mange af de forskellige motionsapps da også fundet ud af, og derfor er der mulighed for at lave communities, hvor man kan konkurrere mod venner eller kolleger om, hvem der cykler, går eller løber længst, eller hvem der forbedrer sine præstationer mest.

Spil kan helbrede

MySugrs lille grønne monster siger ’Yummy’ og er tilfreds.

Men helbred og teknologi handler ikke kun om motion. Der findes masser af apps, hvor der er spildimensioner i at passe sin sygdom. Et eksempel er MySugr, hvor diabetespatienter kan tjekke, at de holder deres blodsukkerniveau passende lavt ved holde appens lille grønne monster tilfreds, og så kan man samtidig optjene point.

Et andet eksempel er HopeLab, som har lanceret seks videospil, Re-Mission, der hjælper børn og unge i kampen mod kræft. Spillene er baseret på videnskabelig forskning og er beregnet på at give spillerne en følelse af magt og kontrol over sygdommen og tilskynde til at følge behandlingen.

I hvert spil er spillerne inde i den menneskelige krop, hvor de skal kæmpe mod kræft med superkræfter og et arsenal af våben som kemoterapi, antibiotika og kroppens naturlige forsvar. Spillet er en parallel til behandlinger i den virkelige verden, og skal overbevise brugerne om, at behandlingen virker.

Baggrunden var, at Pam Omidyar, der er medstifter af HopeLab så, at mange unge kræftpatienter havde svært ved at overholde behandlingen, fx så hun, at en del patienter døde af leukæmi, der burde kunne behandles. I klippet herunder, som er fra et af Re-Mission spillene kæmper Roxxi netop mod leukæmi i kroppen på en fiktiv kræftpatient.

Første videospil godkendt som medicin

Det amerikanske FDA (Food and Drug Administration) godkendte i juni 2020 et spil til børn med ADHD, så videospil nu kan være en del af behandlingen af tilstanden i USA. Spillet hedder EndeavorRX og kan ordineres af læger til børn i alderen 8-12 år med ADHD. Meningen med spillet er, at det skal udfordre barnets hjerne ved at få dem til at fokusere på flere opgaver samtidig, mens de spiller, og dermed forbedre deres koncentrationsevne.

Se traileren til EndeavorRX her.

Før godkendelsen var EndeavorRX gennem syv år med kliniske forsøg, der omfattede mere end 600 børn. Og hvis børn med ADHD kan få det bedre ved at spille EndeavorRX er fordelene i forhold til brug af medicin, som kan give bivirkninger, åbenbare. Men hvad med bivirkningerne af at spille? EndeavorRX er et acitionspil, som man kan se i traileren til spillet, og kan det ikke være skadeligt at spille den slags spil dagligt, når man er mellem otte og 12 år?

Er det farligt?

Der har længe pågået en debat om videospils indvirkning på moralsk udvikling, især hos unge mennesker, en debat, der typisk har fokuserer på, om voldeligt indhold i spil fører til aggressiv eller voldelig opførsel.

Det er ikke præcis det, forskere fra Bournemouth University har undersøgt. Men de har undersøgt, om spil påvirker børn og unges moralske vurderinger – ikke Re-Mission og EndeavorRX, men voldelige videospil generelt. Det viser sig at under den første uge af nedlukningen i USA, har børn øget deres brug af videospil med 75%, og i den anledning skriver psykolog Sarah Hodge, der er specialist i cyberpsykologi om undersøgelsen i The Conversation.

Vores sans for moral og den måde, vi tager moralske beslutninger på udvikler sig, når vi vokser op. Forskerne har taget udgangspunkt i en opfattelse af at vores tanker om rigtigt og forkert i den tidlige barndom er baseret på belønning og straf. Det udvikles efterhånden til en større forståelse af sociale faktorer og omstændigheders rolle i moralske beslutninger.

Der deltog to grupper i forsøget. En gruppe i alderen 11-18 år og en gruppe i alderen 17-27 år. Resultatet var, at det ikke har nogen målbar effekt på unge i gruppen 17-27 år, men at voldelige videospil kunne påvirke de moralske vurderinger hos børnene i den yngste gruppe. Og det mener Sarah Hogde, at man bør tage hensyn til i de aldersanbefalinger, der er på spil.

Men som hun skriver: ’Vores forskning viser også, at det ikke kun handler om, hvad teenagere spiller, men hvordan de spiller det. Så at spille en bred vifte af forskellige spilgenrer kan være lige så vigtigt for unges moralske udvikling som at spille aldersmæssigt passende spil.’

Hjælp forskerne med ny medicin

Men spil bruges ikke kun til at helbrede. Hvis du har lyst, kan du også hjælpe forskerne med at udvikle ny medicin ved at spille Foldit, som er online puslespil-videospil, der giver dig mulighed for at bidrage til vigtig videnskabelig forskning. Tankegangen bag Foldit er, at spillere uden forudgående viden om biokemi konkurrerer om at løse gåder ved at folde proteinstrukturer, så de passer til et mål. Tanken bag er, at proteiner er en del af mange sygdomme, og derfor kan de også være en del af kuren.

Prøv at spille Foldit, hvis du går i stå er her en video, der kan hjælpe dig videre.

Foldit er en del af et eksperimentelt forskningsprojekt udviklet af University of Washington, Center for Game Science, i samarbejde med universitetets afdeling for biokemi. Spillerne skal folde strukturer af udvalgte proteiner så perfekt som muligt ved hjælp af værktøjerne i spillet. De højest scorende løsninger analyseres af forskere, for at se, om de kan bruge nogen af de nye proteiner til ny medicin eller vacciner. Ifølge Nature har Foldits 57.000 spillere været med at levere nyttige resultater, der matcher eller overgår de resultater, man har opnået ved hjælp af algoritmer. Blandt andet har nogen af analyserne af de ’nyfoldede’ proteiner giver ny viden om sygdomme som AIDS og COVID-19.

Hvis du har lyst til at spille Foldit, kan du gøre det her.

Denne artikel blev udgivet første gang 20. august 2020

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: