Spil med hjernen

The Conversation skriver, at det er lykkedes for Neuralink at få en abe til at spille Pong med hjernen. Techst har fået lov til at oversætte artiklen Neuralink’s monkey can play Pong with its mind. Som forfatteren skriver: tænk, hvad mennesker kunne gøre med samme teknologi.

For nogle uger siden, spillede en ni-årig makakabe kaldet Pager et spil Pong med hjernen. Selv om det kan lyde som science fiction, er demonstrationen et eksempel på et hjerne-maskine-grænseflade i funktion. Demonstrationen blev udført af Elon Musks selskab for neuroteknologi Neuralink (og er gjort tidligere).

David Tuffley er lektor I anvendt etik og cybersikkerhed, Griffith University

En disk på størrelse med en mønt betegnet et ’Link’ blev implanteret af en præcisionskirurgisk robot i Pagers hjerne, der forbinder tusindvis af mikrotråde fra chippen til neuroner, der kontrollerer bevægelse.

Hjerne-maskine-grænseflader vil kunne bibringe menneskeheden enorme fordele. Men for at kunne drage nytte af teknologien, bliver vi nødt til at få risici ned på et acceptabelt niveau.

Et forvirrende spil Pong

Pager blev først vist, hvordan man spiller Pong på den konventionelle måde ved hjælp af et joystick. Når han gjorde en rigtig bevægelse, fik han en slurk banansmoothie. Mens han spillede, registrerede neuralink-implantatet aktiviteten i de elektriske mønstre i hans hjerne. Optagelsen viste hvilke neuroner, der kontrollerede hvilke bevægelser.

Pong er et af de tidligste computerspil. Hvis du har lyst, kan du tage et spil her: https://www.ponggame.org/

Joysticket kunne så slukkes, hvorefter Pager spillede Pong kun ved hjælp af hjernen – og gjorde det mesterligt.

Denne Neuralink-demo bygger på en tidligere fra 2020, som involverede Grisen Gertrude. Gertrude havde linken installeret og dens output blev registreret, men der blev ikke gennemført en specifik opgave.

Hjælp til mennesker med hjerneskade

Ifølge Neuralink kan virksomhedens teknologi hjælpe mennesker, der er lammet af ryg- eller hjerneskader, ved at give dem mulighed for at kontrollere computerenheder med hjernen. Det ville give paraplegikere (personer, der har beskadiget rygmarven, red.), kvadriplegikere (en person med lammelse i begge arme og ben, red.) og ofre for slagtilfælde en oplevelse af selv at kunne gøre tingene igen.

Proteselemmer kan også styres af signaler fra en Link chip. Og teknologien vil være i stand til at sende signaler tilbage, som kan få en arm- eller benprotese til at føles ægte.

Cochlear implantater, som erstatter funktionen i et indre øre, der ikke fungerer normalt, kan allerede konvertere eksterne akustiske signaler til neuronal information (hjernecellers overførsel af information, red.), som hjernen oversætter til ’lyd’ der kan opfattes af bæreren.

Neuralink har også hævdet, at virksomhedens teknologi kan afhjælpe depression, afhængighed, blindhed, døvhed og en række andre neurologiske lidelser. Det vil foregå ved at implantatet bruges til at stimulere de områder af hjernen, der er forbundet med disse aktiviteter eller handlinger.

Pager nyder en banan efter en omgang Pong. Se ham spille her

En gamechanger

Hjerne-maskine-grænseflader kan også have anvendelser ud over det terapeutiske. Til at starte med kan de tilbyde en meget hurtigere måde at interagere med computere på sammenlignet med metoder, der involverer brug af hænder eller stemme.

En bruger kan skrive en besked med tankens hastighed og ikke være begrænset af fingerfærdighed. De behøver kun at tænke beskeden, så kan implantatet konvertere den til tekst. Teksten kan derefter afspilles via software, der konverterer den til tale.

Måske er en hjerne-maskine-grænseflades evne til at forbinde hjerner til skyen og alle dens ressourcer endnu mere spændende. I teorien kan en persons egen ’indfødte’ intelligens derefter forstærkes efter behov ved at få adgang til skybaseret kunstig intelligens (AI).

Menneskelig intelligens kan i høj grad forstærkes på den måde. Tænk et øjeblik over, hvad det kan betyde, hvis to eller flere mennesker trådløst tilslutter deres implantater. Dette ville give en høj båndbredde for udveksling af billeder og ideer fra den ene til den anden.

Dermed kan de potentielt udveksle flere oplysninger i løbet af et par sekunder, som det ellers ville tage minutter, eller timer, at formidle verbalt.

Men nogle eksperter er fortsat skeptiske over for, hvor godt teknologien vil fungere, når den anvendes på mennesker til mere komplekse opgaver end et spil Pong. Med hensyn til Neuralink sagde Anna Wexler, professor i medicinsk etik og sundhedspolitik ved University of Pennsylvania:

– Neurovidenskaben er langt fra at forstå, hvordan sindet fungerer, og endnu længere fra evnen til at afkode det.

Kan Neuralink hackes?

Bekymringerne over en sådan teknologis potentielle skader fortsætter samtidig med at optage forskere, som arbejder med hjerne-maskine-grænseflader.

Uden 100% sikkerhed, er det muligt at hackere vil kunne få adgang til implanterede chips og forårsage fejl eller misbrug af chippen. Konsekvenserne kan blive fatale for offeret.

Nogle vil måske frygte at en meget stærk, kunstig intelligens, der kan arbejde gennem en hjerne-maskine-grænseflade vil kunne tage kontrol over hjernens indehaver.

AI kunne derefter skabe et herre-slaveforhold, og inden man har set sig om, kunne mennesker blive en hær af droner. Elon Musk har selv udtalt, at kunstig intelligens udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden.

Elon Musk

Han siger, at mennesker formentlig vil blive nødt til i sidste ende at fusionere med AI, for at fjerne den ’eksistentielle trussel’ avanceret AI kan udgøre:

– Min vurdering af, hvorfor AI overses af meget kloge mennesker, er, at meget kloge mennesker ikke tror, at en computer nogensinde kan blive lige så klog, som de er. Og det er hybris og åbenlyst forkert.

Musk er berømt for at sammenligne AI forskning og udvikling med ’at påkalde en dæmon’. Men hvilken mening giver den udtalelse? Det kan fortolkes som et forsøg på at skræmme offentligheden og dermed presse regeringer til at lovgive om streng kontrol med udviklingen af AI.

Musk har selv været i forhandlinger om de statslige reguleringer der gælder for selvkørende biler og luftfartøjer som fx hans SpaceX raketter.

Skynd dig langsomt

Den afgørende udfordring med enhver potentielt ustabil teknologi er at bruge tilstrækkeligt med tid og kræfter på at opbygge sikkerheden. Vi har formået at gøre dette for en række banebrydende teknologier, herunder atomenergi og genteknologi.

Selvkørende køretøjer er et nyere eksempel. Mens forskning har vist, at langt de fleste trafikulykker skyldes førerens adfærd, er der stadig situationer, hvor en AI-kontrolleret bil ikke vil vide, hvad den skal gøre, og kan forårsage en ulykke.

Års indsats og milliarder af dollars er medgået til at gøre selvkørende køretøjer sikre, men vi er der stadig ikke endnu. Og almindelige rejsende vil ikke komme til at bruge autonome biler, før de ønskede sikkerhedsniveauer er nået. De samme standarder skal gælde for de teknologier der er grænseflader til hjerne-maskiner.

Det er muligt at skabe pålidelig sikkerhed, der kan forhindre implantater i at blive hacket. Neuralink (og lignende virksomheder som NextMind og Kernel) har al mulig grund til at udvikle en sådan sikkerhed. Uanset offentlighedens opfattelse, vil det være usandsynligt at opnå regeringers godkendelse uden.

Sidste år gav den amerikanske Food and Drug Administration Neuralink godkendelse til test af en enhed med mulighed for et videnskabeligt gennembrud i implantaternes terapeutiske potentiale.

Fremadrettet skal Neuralinks implantater være lette at reparere, udskifte og fjerne i tilfælde af funktionsfejl, eller hvis bæreren ønsker det fjernet af en anden grund. Der må heller ikke på noget tidspunkt ske nogen skade på hjernen.

Hjernekirurgi lyder skræmmende, men det har eksisteret i flere årtier og kan udføres sikkert.

Link-chippen. Neuralink

Hvornår vil menneskelige forsøg begynde?

Ifølge Musk skal Neuralinks forsøg med mennesker starte mod slutningen af dette år. Uden der er frigivet detaljer om forsøgene, vil de formentlig bygge på tidligere fremskridt. Måske vil de sigte mod at hjælpe en person med rygskader med at gå igen.

Forskningen i neurovidenskab, der er nødvendig for en sådan hjerne-maskine-grænseflade, har gjort fremskridt i flere årtier. Men der har manglet, er en teknisk løsning, der løser nogle svære begrænsninger, såsom en trådløs forbindelse til implantatet, i stedet for en fysisk forbindelse med ledninger.

På spørgsmålet om, hvorvidt Neuralink overdriver potentialet i sin teknologi, kan man se på Musks liste over resultater, som er leveret i andre virksomheder (omend efter forsinkelser).

Vejen synes klar for at Neuralinks terapeutiske forsøg kan fortsætte. Flere grandiose forudsigelser, bør dog vente.

Et partnerskab mellem menneske og kunstig intelligens kan have en positiv fremtid, så længe mennesker forbliver i kontrol. Den bedste skakspiller på Jorden er ikke en AI, eller et menneske. Det er samspil mellem menneske og AI, også kaldet en kentaur.

Og det gælder for alle områder af menneskelige stræben, som AI bliver en del af.

Læs den originale artikel her.

Denne uge:

Spil med hjernen

The Conversation skriver, at det er lykkedes for Neuralink at få en abe til at spille Pong med hjernen. Techst har fået lov til at oversætte artiklen Neuralink’s monkey can play Pong with its mind. Som forfatteren skriver: tænk, hvad mennesker kunne gøre med samme teknologi.

For nogle uger siden, spillede en ni-årig makakabe kaldet Pager et spil Pong med hjernen. Selv om det kan lyde som science fiction, er demonstrationen et eksempel på et hjerne-maskine-grænseflade i funktion. Demonstrationen blev udført af Elon Musks selskab for neuroteknologi Neuralink (og er gjort tidligere).

David Tuffley er lektor I anvendt etik og cybersikkerhed, Griffith University

En disk på størrelse med en mønt betegnet et ’Link’ blev implanteret af en præcisionskirurgisk robot i Pagers hjerne, der forbinder tusindvis af mikrotråde fra chippen til neuroner, der kontrollerer bevægelse.

Hjerne-maskine-grænseflader vil kunne bibringe menneskeheden enorme fordele. Men for at kunne drage nytte af teknologien, bliver vi nødt til at få risici ned på et acceptabelt niveau.

Et forvirrende spil Pong

Pager blev først vist, hvordan man spiller Pong på den konventionelle måde ved hjælp af et joystick. Når han gjorde en rigtig bevægelse, fik han en slurk banansmoothie. Mens han spillede, registrerede neuralink-implantatet aktiviteten i de elektriske mønstre i hans hjerne. Optagelsen viste hvilke neuroner, der kontrollerede hvilke bevægelser.

Pong er et af de tidligste computerspil. Hvis du har lyst, kan du tage et spil her: https://www.ponggame.org/

Joysticket kunne så slukkes, hvorefter Pager spillede Pong kun ved hjælp af hjernen – og gjorde det mesterligt.

Denne Neuralink-demo bygger på en tidligere fra 2020, som involverede Grisen Gertrude. Gertrude havde linken installeret og dens output blev registreret, men der blev ikke gennemført en specifik opgave.

Hjælp til mennesker med hjerneskade

Ifølge Neuralink kan virksomhedens teknologi hjælpe mennesker, der er lammet af ryg- eller hjerneskader, ved at give dem mulighed for at kontrollere computerenheder med hjernen. Det ville give paraplegikere (personer, der har beskadiget rygmarven, red.), kvadriplegikere (en person med lammelse i begge arme og ben, red.) og ofre for slagtilfælde en oplevelse af selv at kunne gøre tingene igen.

Proteselemmer kan også styres af signaler fra en Link chip. Og teknologien vil være i stand til at sende signaler tilbage, som kan få en arm- eller benprotese til at føles ægte.

Cochlear implantater, som erstatter funktionen i et indre øre, der ikke fungerer normalt, kan allerede konvertere eksterne akustiske signaler til neuronal information (hjernecellers overførsel af information, red.), som hjernen oversætter til ’lyd’ der kan opfattes af bæreren.

Neuralink har også hævdet, at virksomhedens teknologi kan afhjælpe depression, afhængighed, blindhed, døvhed og en række andre neurologiske lidelser. Det vil foregå ved at implantatet bruges til at stimulere de områder af hjernen, der er forbundet med disse aktiviteter eller handlinger.

Pager nyder en banan efter en omgang Pong. Se ham spille her

En gamechanger

Hjerne-maskine-grænseflader kan også have anvendelser ud over det terapeutiske. Til at starte med kan de tilbyde en meget hurtigere måde at interagere med computere på sammenlignet med metoder, der involverer brug af hænder eller stemme.

En bruger kan skrive en besked med tankens hastighed og ikke være begrænset af fingerfærdighed. De behøver kun at tænke beskeden, så kan implantatet konvertere den til tekst. Teksten kan derefter afspilles via software, der konverterer den til tale.

Måske er en hjerne-maskine-grænseflades evne til at forbinde hjerner til skyen og alle dens ressourcer endnu mere spændende. I teorien kan en persons egen ’indfødte’ intelligens derefter forstærkes efter behov ved at få adgang til skybaseret kunstig intelligens (AI).

Menneskelig intelligens kan i høj grad forstærkes på den måde. Tænk et øjeblik over, hvad det kan betyde, hvis to eller flere mennesker trådløst tilslutter deres implantater. Dette ville give en høj båndbredde for udveksling af billeder og ideer fra den ene til den anden.

Dermed kan de potentielt udveksle flere oplysninger i løbet af et par sekunder, som det ellers ville tage minutter, eller timer, at formidle verbalt.

Men nogle eksperter er fortsat skeptiske over for, hvor godt teknologien vil fungere, når den anvendes på mennesker til mere komplekse opgaver end et spil Pong. Med hensyn til Neuralink sagde Anna Wexler, professor i medicinsk etik og sundhedspolitik ved University of Pennsylvania:

– Neurovidenskaben er langt fra at forstå, hvordan sindet fungerer, og endnu længere fra evnen til at afkode det.

Kan Neuralink hackes?

Bekymringerne over en sådan teknologis potentielle skader fortsætter samtidig med at optage forskere, som arbejder med hjerne-maskine-grænseflader.

Uden 100% sikkerhed, er det muligt at hackere vil kunne få adgang til implanterede chips og forårsage fejl eller misbrug af chippen. Konsekvenserne kan blive fatale for offeret.

Nogle vil måske frygte at en meget stærk, kunstig intelligens, der kan arbejde gennem en hjerne-maskine-grænseflade vil kunne tage kontrol over hjernens indehaver.

AI kunne derefter skabe et herre-slaveforhold, og inden man har set sig om, kunne mennesker blive en hær af droner. Elon Musk har selv udtalt, at kunstig intelligens udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden.

Elon Musk

Han siger, at mennesker formentlig vil blive nødt til i sidste ende at fusionere med AI, for at fjerne den ’eksistentielle trussel’ avanceret AI kan udgøre:

– Min vurdering af, hvorfor AI overses af meget kloge mennesker, er, at meget kloge mennesker ikke tror, at en computer nogensinde kan blive lige så klog, som de er. Og det er hybris og åbenlyst forkert.

Musk er berømt for at sammenligne AI forskning og udvikling med ’at påkalde en dæmon’. Men hvilken mening giver den udtalelse? Det kan fortolkes som et forsøg på at skræmme offentligheden og dermed presse regeringer til at lovgive om streng kontrol med udviklingen af AI.

Musk har selv været i forhandlinger om de statslige reguleringer der gælder for selvkørende biler og luftfartøjer som fx hans SpaceX raketter.

Skynd dig langsomt

Den afgørende udfordring med enhver potentielt ustabil teknologi er at bruge tilstrækkeligt med tid og kræfter på at opbygge sikkerheden. Vi har formået at gøre dette for en række banebrydende teknologier, herunder atomenergi og genteknologi.

Selvkørende køretøjer er et nyere eksempel. Mens forskning har vist, at langt de fleste trafikulykker skyldes førerens adfærd, er der stadig situationer, hvor en AI-kontrolleret bil ikke vil vide, hvad den skal gøre, og kan forårsage en ulykke.

Års indsats og milliarder af dollars er medgået til at gøre selvkørende køretøjer sikre, men vi er der stadig ikke endnu. Og almindelige rejsende vil ikke komme til at bruge autonome biler, før de ønskede sikkerhedsniveauer er nået. De samme standarder skal gælde for de teknologier der er grænseflader til hjerne-maskiner.

Det er muligt at skabe pålidelig sikkerhed, der kan forhindre implantater i at blive hacket. Neuralink (og lignende virksomheder som NextMind og Kernel) har al mulig grund til at udvikle en sådan sikkerhed. Uanset offentlighedens opfattelse, vil det være usandsynligt at opnå regeringers godkendelse uden.

Sidste år gav den amerikanske Food and Drug Administration Neuralink godkendelse til test af en enhed med mulighed for et videnskabeligt gennembrud i implantaternes terapeutiske potentiale.

Fremadrettet skal Neuralinks implantater være lette at reparere, udskifte og fjerne i tilfælde af funktionsfejl, eller hvis bæreren ønsker det fjernet af en anden grund. Der må heller ikke på noget tidspunkt ske nogen skade på hjernen.

Hjernekirurgi lyder skræmmende, men det har eksisteret i flere årtier og kan udføres sikkert.

Link-chippen. Neuralink

Hvornår vil menneskelige forsøg begynde?

Ifølge Musk skal Neuralinks forsøg med mennesker starte mod slutningen af dette år. Uden der er frigivet detaljer om forsøgene, vil de formentlig bygge på tidligere fremskridt. Måske vil de sigte mod at hjælpe en person med rygskader med at gå igen.

Forskningen i neurovidenskab, der er nødvendig for en sådan hjerne-maskine-grænseflade, har gjort fremskridt i flere årtier. Men der har manglet, er en teknisk løsning, der løser nogle svære begrænsninger, såsom en trådløs forbindelse til implantatet, i stedet for en fysisk forbindelse med ledninger.

På spørgsmålet om, hvorvidt Neuralink overdriver potentialet i sin teknologi, kan man se på Musks liste over resultater, som er leveret i andre virksomheder (omend efter forsinkelser).

Vejen synes klar for at Neuralinks terapeutiske forsøg kan fortsætte. Flere grandiose forudsigelser, bør dog vente.

Et partnerskab mellem menneske og kunstig intelligens kan have en positiv fremtid, så længe mennesker forbliver i kontrol. Den bedste skakspiller på Jorden er ikke en AI, eller et menneske. Det er samspil mellem menneske og AI, også kaldet en kentaur.

Og det gælder for alle områder af menneskelige stræben, som AI bliver en del af.

Læs den originale artikel her.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement



Gruppeabonnement



Gavekort