Techgiganterne truer demokratiet

Vi er efterhånden mange, der ikke er imponerede af den måde techgiganterne forvalter deres indflydelse på demokrati og menneskerettigheder. Det er de til gengæld selv. De opfatter sig som borgernes værn mod overgreb fra staten. Men burde EU ikke beskytte borgernes rettigheder bedre?

EU har vedtaget GDPR reglerne blandt andet for at beskytte borgernes privatliv, og EU-kommissionens plan for datastrategi vil sætte mennesket i centrum og lægger op til regulering af kunstig intelligens. De store techgiganter har også fået store bøder i Europa blandt andet for at misbruge deres monopol. Men måske var det også på tide, at man i EU fik mere fokus på at beskytte borgernes demokratiske rettigheder og menneskerettighederne, for de trues af techgiganterne, der stik mod realiteterne ser sig selv som borgernes garant mod overgreb fra en fjendtlig stat.

Idealisterne

I sin bog Verden fra Forstanden beskriver Franklin Foer, hvordan techindustrien i Silicon Valley er opstået som et barn af hippiekulturen. Han skriver at ’Trods Teslaer og risikovillig kapital er Silicon Valley stadig dybt præget af tanken om storkollektivet. (,,,) Og selvom Silicon Valleys monopoler er skabt med henblik på profit, betragter de sig selv som revolutionære aktører, der søger at nå frem til den ene, samlede verden, som Brand brugte sit live på at skabe.’

Den Brand som Foer omtaler er Stewart Brand, en af USA’s mest indflydelsesrige tænkere. Fra 1968-72 udgav han Whole Earth Catalogue, en samling korte anmeldelser af blandt andet bøger, tøj, komfurer og tidlige computere. Tanken var, at de omtalte ting skulle bruges til at ændre verden, for Brand var og er optaget af miljø, biodiversitet og oprindelige folk.

Den anarkistiske ånd i kataloget og det positive syn på computere som værktøj til personlig frigørelse appellerede sammen med tanken om en fælles verden stærkt til den første generation af iværksættere i Silicon Valley. Stewart Brand var brobygger mellem hippiernes modkultur og techindustrien. I 2005 beskrev Apples grundlægger Steve Jobs i en forelæsning på Stanford universitet Whole Earth Catalogue som Google i paperback-form 35 år før Google. Men hos techgiganterne er drømmen om fællesskabet blevet til en tro på monopolet. Franklin Foer skriver:

’De største virksomheder I Silicon Valley er ikke blot besat af monopolet som et spørgsmål om profit. (,,,) Monopolet er en åndelig længsel, et koncept, man ufortrødent har taget til sig uden de fjerneste forbehold. Big tech opfatter koncentrationen af magt i deres selskaber – i de netværk de kontrollerer – som et stærkt påkrævet samfundsgode, som første skridt på vejen til global harmoni, som en nødvendig forudsætning for afviklingen af menneskehedens fremmedgørelse.’

Techgiganterne og menneskerettighederne

Human Rights in the Age of Platforms kan downloades i som PDF eller købes hos MIT.

Foers beskrivelse af techgiganternes selvforståelse som frihedskæmpere i individets kamp mod staten og for det menneskelige fællesskab går igen i Rikke Frank Jørgensens kapitel Rights Talk: In the Kingdom of Online Giants i bogen Human Rights in the Age of Platforms. På basis af en række interviews med medarbejdere hos Google og Facebook samt offentlige udtalelser fra virksomhederne konkluderer hun, at organisationerne primært har fokus på statens overgreb mod borgere og ikke deres egen praksis og forretningsmetode.

Rikke Frank Jørgensen, som er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, citerer en medarbejder hos Facebook for at sige: ’Der er asymmetri. De, der er ved magten, kan ringe til en avis eller tv og få adgang. Almindelige mennesker kan ikke. Vi ønsker at rette op på den asymmetri i kommunikationskraft. Og en medarbejder hos Google: ’Googlere deler et fælles syn på verden; mere adgang til information gør verden til et bedre sted.’

Rikke Frank Jørgensen

Ansatte begge steder ser ytringsfriheden som en del af virksomhedens DNA, skriver Rikke Frank Jørgensen, og de ser deres menneskerettighedsansvar som en forpligtelse til at beskytte borgere mod regeringer. De mener, at de er med til at sikre menneskerettigheder – især ytringsfriheden. Tjenester som Google Search og Facebook udjævner uligheder og bidrager til at gøre verden til et mere retfærdigt sted.

Når de taler om menneskerettigheder, er det som en bekymring for, at regeringer kan finde på at lukke eller tage kontrol over deres platforme eller kræve at få adgang til brugernes data. De har ikke tilstrækkeligt fokus på, at deres egen praksis kan have en negativ indflydelse på brugernes rettigheder. Fx har Global Network Initiative, som er et netværk af teknologi og televirksomheder, udviklet et sæt standarder, som virksomhederne skal følge for at mindske regeringers krænkelser af privatlivets fred og ytringsfrihed. Standarderne giver ingen retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal sikre, at rettighederne ikke krænkes af deres egen forretningspraksis.

Det er selvfølgelig vigtigt at virksomhederne står imod pres fra regeringer, der ikke overholder menneskerettighederne. Men det er ikke kun regeringer, der presser dem til fx at fjerne indhold. Det er også brugere, annoncører, aktionærer, interessegrupper osv. Det er kun en lille del af det, der fjernes fra sociale medier, der fjernes efter anmodning fra regeringer.

Samarbejde med regeringer

I kampen mod ekstremisme og opfordringer til terror og had på internettet prøver regeringerne i stigende grad at få et samarbejde med de store onlinetjenester. Og her ser platformene ikke udelukkende regeringer som fjender. De indgår både frivilligt og nødtvunget i samarbejde med fx EU.

I 2016 indgik Facebook, Microsoft, YouTube og Twitter således en aftale med EU-kommissionen om at fjerne ulovligt hatespeech fra deres platforme. Hatespeech er defineret som tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en gruppe defineret ved race, farve, religion, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. Det var dog, sagde de hos Google og Facebook, en fortsættelse af en allerede eksisterende politik.

Ikke desto mindre var hadefulde og løgnagtige indlæg på Facebook fra Myanmars militær stærkt medvirkende til folkemordet på Rohingaer to år senere. I en e-mail skrev Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg en noget forkølet undskyldning til de organisationer, der fra starten havde advaret Facebook: ’Jeg undskylder for ikke at være tilstrækkelig klar over den vigtige rolle, jeres organisationer spiller i at hjælpe os med at forstå og reagere på problemer i Myanmar.’ Undskyldningen tyder ikke på den store forståelse for Facebooks ansvar i en situation, hvor beslutninger om, hvornår indhold skal fjernes og konti lukkes er overladt til virksomhederne.

Privatliv

Rikke Frank Jørgensen skriver at de medarbejdere fra Google og Facebook, som hun interviewede, var meget optagede af brugernes ret til privatliv og anerkendte, at de mange europæiske sager har gjort det stadig vigtigere. ’Det var en meget bevidst beslutning om at tage retten til privatliv mere alvorligt. Ikke kun lovlig overholdelse, det er meget bredere end det. Hele ideen om privatlivets fred er kernen i, hvad Facebook gør,’ sagde en af dem.

Den eneste grund til, at det ikke er direkte komisk er, at det er sagt året før Cambridge Analytica skandalen i 2018, hvor 50 mio., Facebookbrugeres data blev brugt til at påvirke vælgerne i forbindelse med det amerikanske valg.

Rikke Frank Jørgensens interviews viste, at medarbejderne ikke ser virksomhedernes forretningsmodel som et problem for brugernes rettigheder. De så ingen konflikt mellem brugernes privatliv og den massive indsamling af personlige data. Kodning blev beskrevet som løsrevet fra politiske overvejelser, og algoritmer som neutrale værktøjer til levering af tjenesterne.

På trods af at techgiganterne har en stigende indflydelse på borgernes ytringsfrihed, adgang til information, offentlig deltagelse osv. er de ikke underlagt nogen form for regulering på det område. I EU har vi GDPR til at sikre databeskyttelse og en vis grad af privatliv. Men platformenes ageren i forhold til menneskerettigheder og demokrati er ikke reguleret, og det er måske på tide at gøre noget ved det.

– Jeg mener, at det er vigtigt at vores rettigheder er beskyttet de steder, hvor vi udøver dem, siger Rikke Frank Jørgensen til techst. – Og i og med disse tjenester i dag spiller en så vigtig rolle for det offentlige og private liv bør de reguleres. Jeg mener, at man lovgivningsmæssigt skal sætte rammer og sikre tilsyn, der tager højde for den rolle, magt, og påvirkningsmulighed som techgiganterne har fået.

Demokratiet

Franklin Foer er også dybt bekymret over deres indvirkning på vores demokrati, for både Google og Facebook er i stand til at afgøre valg, hvis de vil. Google var afgørende for at Obama vandt i 2012, hvor Eric Schmidt, Googles bestyrelsesformand var en central del af kampagnen. Og Google har selv offentliggjort et studie, der viser, hvordan virksomheden var medvirkende til Obamas genvalg.

Og Facebook er ikke blege for at eksperimentere med sine brugere. Fx har de forsøgt at finde ud af, om følelser smitter. Foer skriver: ’I én gruppe fjernede Facebook de positive ord fra opslagene i nyhedsstrømmen. I en anden grupper fjernede man de negative ord. De konkluderede, at hver gruppe skrev opslag, der afspejlede stemningen i de opslag, der var blevet omskrevet. Denne undersøgelse blev stærkt fordømt som krænkende, men der er ikke noget usædvanligt ved den. Som et medlem af Facebooks datateam tilstod: Ethvert medlem af det team kan foretage sådan en undersøgelse. De prøver hele tiden at ændre folks adfærd.’

Mark Zuckerberg har sagt: ’På mange måder minder Facebook mere om en regeringsmagt end en traditionel virksomhed. Vi har det her store fællesskab af brugere, og vi sætter den politiske dagsorden på en helt anden måde end andre teknologivirksomheder.’

Denne uge:

Techgiganterne truer demokratiet

Vi er efterhånden mange, der ikke er imponerede af den måde techgiganterne forvalter deres indflydelse på demokrati og menneskerettigheder. Det er de til gengæld selv. De opfatter sig som borgernes værn mod overgreb fra staten. Men burde EU ikke beskytte borgernes rettigheder bedre?

EU har vedtaget GDPR reglerne blandt andet for at beskytte borgernes privatliv, og EU-kommissionens plan for datastrategi vil sætte mennesket i centrum og lægger op til regulering af kunstig intelligens. De store techgiganter har også fået store bøder i Europa blandt andet for at misbruge deres monopol. Men måske var det også på tide, at man i EU fik mere fokus på at beskytte borgernes demokratiske rettigheder og menneskerettighederne, for de trues af techgiganterne, der stik mod realiteterne ser sig selv som borgernes garant mod overgreb fra en fjendtlig stat.

Idealisterne

I sin bog Verden fra Forstanden beskriver Franklin Foer, hvordan techindustrien i Silicon Valley er opstået som et barn af hippiekulturen. Han skriver at ’Trods Teslaer og risikovillig kapital er Silicon Valley stadig dybt præget af tanken om storkollektivet. (,,,) Og selvom Silicon Valleys monopoler er skabt med henblik på profit, betragter de sig selv som revolutionære aktører, der søger at nå frem til den ene, samlede verden, som Brand brugte sit live på at skabe.’

Den Brand som Foer omtaler er Stewart Brand, en af USA’s mest indflydelsesrige tænkere. Fra 1968-72 udgav han Whole Earth Catalogue, en samling korte anmeldelser af blandt andet bøger, tøj, komfurer og tidlige computere. Tanken var, at de omtalte ting skulle bruges til at ændre verden, for Brand var og er optaget af miljø, biodiversitet og oprindelige folk.

Den anarkistiske ånd i kataloget og det positive syn på computere som værktøj til personlig frigørelse appellerede sammen med tanken om en fælles verden stærkt til den første generation af iværksættere i Silicon Valley. Stewart Brand var brobygger mellem hippiernes modkultur og techindustrien. I 2005 beskrev Apples grundlægger Steve Jobs i en forelæsning på Stanford universitet Whole Earth Catalogue som Google i paperback-form 35 år før Google. Men hos techgiganterne er drømmen om fællesskabet blevet til en tro på monopolet. Franklin Foer skriver:

’De største virksomheder I Silicon Valley er ikke blot besat af monopolet som et spørgsmål om profit. (,,,) Monopolet er en åndelig længsel, et koncept, man ufortrødent har taget til sig uden de fjerneste forbehold. Big tech opfatter koncentrationen af magt i deres selskaber – i de netværk de kontrollerer – som et stærkt påkrævet samfundsgode, som første skridt på vejen til global harmoni, som en nødvendig forudsætning for afviklingen af menneskehedens fremmedgørelse.’

Techgiganterne og menneskerettighederne

Human Rights in the Age of Platforms kan downloades i som PDF eller købes hos MIT.

Foers beskrivelse af techgiganternes selvforståelse som frihedskæmpere i individets kamp mod staten og for det menneskelige fællesskab går igen i Rikke Frank Jørgensens kapitel Rights Talk: In the Kingdom of Online Giants i bogen Human Rights in the Age of Platforms. På basis af en række interviews med medarbejdere hos Google og Facebook samt offentlige udtalelser fra virksomhederne konkluderer hun, at organisationerne primært har fokus på statens overgreb mod borgere og ikke deres egen praksis og forretningsmetode.

Rikke Frank Jørgensen, som er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, citerer en medarbejder hos Facebook for at sige: ’Der er asymmetri. De, der er ved magten, kan ringe til en avis eller tv og få adgang. Almindelige mennesker kan ikke. Vi ønsker at rette op på den asymmetri i kommunikationskraft. Og en medarbejder hos Google: ’Googlere deler et fælles syn på verden; mere adgang til information gør verden til et bedre sted.’

Rikke Frank Jørgensen

Ansatte begge steder ser ytringsfriheden som en del af virksomhedens DNA, skriver Rikke Frank Jørgensen, og de ser deres menneskerettighedsansvar som en forpligtelse til at beskytte borgere mod regeringer. De mener, at de er med til at sikre menneskerettigheder – især ytringsfriheden. Tjenester som Google Search og Facebook udjævner uligheder og bidrager til at gøre verden til et mere retfærdigt sted.

Når de taler om menneskerettigheder, er det som en bekymring for, at regeringer kan finde på at lukke eller tage kontrol over deres platforme eller kræve at få adgang til brugernes data. De har ikke tilstrækkeligt fokus på, at deres egen praksis kan have en negativ indflydelse på brugernes rettigheder. Fx har Global Network Initiative, som er et netværk af teknologi og televirksomheder, udviklet et sæt standarder, som virksomhederne skal følge for at mindske regeringers krænkelser af privatlivets fred og ytringsfrihed. Standarderne giver ingen retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal sikre, at rettighederne ikke krænkes af deres egen forretningspraksis.

Det er selvfølgelig vigtigt at virksomhederne står imod pres fra regeringer, der ikke overholder menneskerettighederne. Men det er ikke kun regeringer, der presser dem til fx at fjerne indhold. Det er også brugere, annoncører, aktionærer, interessegrupper osv. Det er kun en lille del af det, der fjernes fra sociale medier, der fjernes efter anmodning fra regeringer.

Samarbejde med regeringer

I kampen mod ekstremisme og opfordringer til terror og had på internettet prøver regeringerne i stigende grad at få et samarbejde med de store onlinetjenester. Og her ser platformene ikke udelukkende regeringer som fjender. De indgår både frivilligt og nødtvunget i samarbejde med fx EU.

I 2016 indgik Facebook, Microsoft, YouTube og Twitter således en aftale med EU-kommissionen om at fjerne ulovligt hatespeech fra deres platforme. Hatespeech er defineret som tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en gruppe defineret ved race, farve, religion, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. Det var dog, sagde de hos Google og Facebook, en fortsættelse af en allerede eksisterende politik.

Ikke desto mindre var hadefulde og løgnagtige indlæg på Facebook fra Myanmars militær stærkt medvirkende til folkemordet på Rohingaer to år senere. I en e-mail skrev Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg en noget forkølet undskyldning til de organisationer, der fra starten havde advaret Facebook: ’Jeg undskylder for ikke at være tilstrækkelig klar over den vigtige rolle, jeres organisationer spiller i at hjælpe os med at forstå og reagere på problemer i Myanmar.’ Undskyldningen tyder ikke på den store forståelse for Facebooks ansvar i en situation, hvor beslutninger om, hvornår indhold skal fjernes og konti lukkes er overladt til virksomhederne.

Privatliv

Rikke Frank Jørgensen skriver at de medarbejdere fra Google og Facebook, som hun interviewede, var meget optagede af brugernes ret til privatliv og anerkendte, at de mange europæiske sager har gjort det stadig vigtigere. ’Det var en meget bevidst beslutning om at tage retten til privatliv mere alvorligt. Ikke kun lovlig overholdelse, det er meget bredere end det. Hele ideen om privatlivets fred er kernen i, hvad Facebook gør,’ sagde en af dem.

Den eneste grund til, at det ikke er direkte komisk er, at det er sagt året før Cambridge Analytica skandalen i 2018, hvor 50 mio., Facebookbrugeres data blev brugt til at påvirke vælgerne i forbindelse med det amerikanske valg.

Rikke Frank Jørgensens interviews viste, at medarbejderne ikke ser virksomhedernes forretningsmodel som et problem for brugernes rettigheder. De så ingen konflikt mellem brugernes privatliv og den massive indsamling af personlige data. Kodning blev beskrevet som løsrevet fra politiske overvejelser, og algoritmer som neutrale værktøjer til levering af tjenesterne.

På trods af at techgiganterne har en stigende indflydelse på borgernes ytringsfrihed, adgang til information, offentlig deltagelse osv. er de ikke underlagt nogen form for regulering på det område. I EU har vi GDPR til at sikre databeskyttelse og en vis grad af privatliv. Men platformenes ageren i forhold til menneskerettigheder og demokrati er ikke reguleret, og det er måske på tide at gøre noget ved det.

– Jeg mener, at det er vigtigt at vores rettigheder er beskyttet de steder, hvor vi udøver dem, siger Rikke Frank Jørgensen til techst. – Og i og med disse tjenester i dag spiller en så vigtig rolle for det offentlige og private liv bør de reguleres. Jeg mener, at man lovgivningsmæssigt skal sætte rammer og sikre tilsyn, der tager højde for den rolle, magt, og påvirkningsmulighed som techgiganterne har fået.

Demokratiet

Franklin Foer er også dybt bekymret over deres indvirkning på vores demokrati, for både Google og Facebook er i stand til at afgøre valg, hvis de vil. Google var afgørende for at Obama vandt i 2012, hvor Eric Schmidt, Googles bestyrelsesformand var en central del af kampagnen. Og Google har selv offentliggjort et studie, der viser, hvordan virksomheden var medvirkende til Obamas genvalg.

Og Facebook er ikke blege for at eksperimentere med sine brugere. Fx har de forsøgt at finde ud af, om følelser smitter. Foer skriver: ’I én gruppe fjernede Facebook de positive ord fra opslagene i nyhedsstrømmen. I en anden grupper fjernede man de negative ord. De konkluderede, at hver gruppe skrev opslag, der afspejlede stemningen i de opslag, der var blevet omskrevet. Denne undersøgelse blev stærkt fordømt som krænkende, men der er ikke noget usædvanligt ved den. Som et medlem af Facebooks datateam tilstod: Ethvert medlem af det team kan foretage sådan en undersøgelse. De prøver hele tiden at ændre folks adfærd.’

Mark Zuckerberg har sagt: ’På mange måder minder Facebook mere om en regeringsmagt end en traditionel virksomhed. Vi har det her store fællesskab af brugere, og vi sætter den politiske dagsorden på en helt anden måde end andre teknologivirksomheder.’

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: