Teknologi giver tid til beboerne

Louise Mariehjemmet i Brønshøj er lykkedes med at reducere det administrative arbejde og i stedet flytte ressourcerne over på tid sammen med beboerne. Da forstander Sussie Lysholm besluttede at digitalisere dokumentationsarbejdet, kunne man frygte at det ville koste medarbejdere. Sådan gik det ikke.

Midt i det københavnske byliv ligger en oase, som Typografernes Stiftelse opførte som plejehjem i 1973. I midten af 2002 overtog paraplyorganisationen Mariehjemmene stedet, moderniserede det og skabte et friplejehjem – et hjem for ældre, som de selv siger – for visiterede borgere fra hele Danmark. Målsætningen er en åben, inddragende og udviklende kultur.

Siden da er de 39 boliger med 2 rum i hver og alle fællesarealer blevet sat i stand med lyse farver og moderne møbler.

Digital dokumentation

Men det er ikke kun de fysiske omgivelser, der bliver udviklet. Forstander Sussie Lysholm sætter også den digitale innovation højt på dagsordenen.

I takt med, at der kommer flere og flere ældre – i 2042 vil en fjerdedel af alle danskere være over 65 år – øges kravene til dokumentation om beboerne, og udsigterne til besparelser og en stigende stresstendens giver mange afbrydelser i løbet af dagen og tærer samtidig på ressourcerne. Det fik Sussie Lysholm til at vende blikket mod smarte velfærdsteknologiske løsninger. Valget faldt på den digitale plejeløsning Sekoia.

Sussie Lysholm

– Vi implementerede Sekoia i 2016, så vi har allerede god erfaring med systemet. Alle døgnets opgaver med den enkelte beboer bliver dokumenteret i systemet. Det gør det nemt for alle at følge med, og ikke mindst vores afløsere, som ikke kommer hver dag, har stor glæde af det, siger Sussie Lysholm.

Sekoia er et journalsystem, der består af en touch-skærm, der er installeret hos hver enkelt beboer. Plejepersonalet, rengøringspersonalet og det administrative personale er alle koblet på systemet. På den måde kan alle følge med i handleplaner, medicinforbrug, rengøring m.v. og se, om opgaverne er udført. Det kræver selvfølgeligt, at alle er omhyggelige med at skrive i systemet, og det er de, siger Sussie Lysholm.

Samtidig fungerer Sekoia også som en digital kontaktbog til pårørende, som personalet kan kommunikere med gennem mobil eller e-mail. Det er kun små praktiske ting, der deles i online-kontaktbogen. Alle personfølsomme emner forgår i dialog over telefonen eller til møder. Det har alligevel været med til at styrke kommunikationen med de pårørende, og Sussie Lysholm oplever ikke, at der i dag er pårørende, som ikke har mulighed for at kommunikere online.

Et andet område, der er væsentligt for sundheden og trivslen, er maden. Og den skal have den rigtige temperatur. På hver etage findes der et anretterkøkken, hvor maden bliver serveret fra, mens det er det centrale køkkens ansvar, at maden er korrekt tempereret. Derfor er centralkøkkenet også koblet på Sekoia, og personalet kan let skrive temperaturmålinger ind i systemet.

GDPR

På spørgsmålet om, hvordan GDPR håndteres, fortæller Sussie Lysholm, at adgang til systemet kræver, at man logger sig på med en personlig nøglebrik og pinkode.

Man kunne forestille sig mange flere, som kunne have glæde af at være koblet på, fx den enkelte beboers læge, men her kommer GDPR ind igen. Det er kun stamoplysninger, der ligger på systemet, og hvis en beboer har brug for sin læge, vil personalet kunne finde navn og kontaktoplysninger i systemet, men ikke mere end det. Stamoplysningerne giver et oversigtsbillede over de meget vigtige ting, som også omfatter information om fx livstestamente.

En af kerneværdierne på Louise Mariehjemmet er inddragelse af beboerne. Hvordan hænger det så sammen med Sekoia-systemet?

– Når personalet skal dokumentere noget, fx en handleplan, så sidder han eller hun sammen med beboeren og udfylder planen på Sekoia-skærmen. Det kan være, at beboeren har en blærebetændelse, som der skal følges op på. Det kan være skema over behov for toiletbesøg. Det sparer personalet for rigtig meget tid, at det kan dokumenteres med det samme, og beboeren føler sig inddraget, fortæller Sussie Lysholm, og fortsætter:

– Vi har også noget, der hedder Min plan, som er livskvalitetsmål. Her sætter personalet sig også sammen med beboeren og taler om, hvad der er vigtigt for den enkelte og om der er ændringer siden, der sidst blev talt om det. Hele den snak foregår inde i beboerens bolig, hvor der er trygt for beboeren at være.

Alle døgnrytmeplaner bliver skrevet i jeg-form, så de bliver læst som om, det er beboeren selv, der har skrevet det.

Det er ikke alle beboere, der kan inddrages. Nogle lider af demens, og for dem bliver lavet en aftale om, hvem der varetager deres interesser. Det sker allerede, når de flytter ind, eller når en demens begynder at vise sig. Igen stikker GDPR næsen frem for at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Kan ikke stå alene

– Sekoia har højnet vores dokumentationskultur. Når vi bruger systemet i det daglige, tjekker vi hele tiden af, når de praktiske opgaver er udført, og vi kan se, hvem der har dokumentationsansvaret, men systemet kan ikke stå alene, siger Sussie Lysholm.

Louise Mariehjemmet arbejder også i KMD’s Nexus, og de to systemer kan integreres. Det er forholdsvis nyt – i hvert fald hos Louise Mariehjemmet, hvor det har vist sig at have en positiv effekt i forhold til pleje- og omsorgsarbejdet.

Samspillet mellem de to systemer gør det mere tydeligt og overskueligt, hvad der er doseret af medicin.

Mindre tid, færre fejl

For Louise Mariehjemmet drejer det sig om en reduceret kontortid på ca. 33 %. Samtidig bliver der også begået færre fejl indenfor fx utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, fordi personalet tjekker af i Sekoia, når beboeren har fået sin medicin.

Hos Sekoia er netop forkert medicinering et af de områder, der bliver oplevet som en typisk utilsigtet hændelse.

– Vi oplever fejlreducering på 90-100 % på nogle af de ældreområder rundt om i landet, hvor systemet er implementeret, fortæller Sekoias kommunikations- og marketingchef Morten Mathiesen.

Det er ikke kun personalet, der sparer dokumentationstid. Sussie Lysholm har fået lettere ved at trække forskellige ledelsesrapporter ud, der giver hende et overblik over opgaverne, og hvem som varetager dem. Hvis der er opgaver, der ikke er taget stilling til i systemet, kan hun følge op direkte hos den ansvarlige.

– Det gør også, at jeg kan være mere personlig i forhold til personalets kompetencer og spørge ind til, hvorfor der ikke er blevet taget stilling til konkrete opgaver, fortæller Sussie Lysholm.

En bedre hverdag

Det har været positivt at implementere et system, hvor personalet med det samme har mærket, at der spares tid og at arbejdet bliver mindre stressende. Slut med at huske en stak gule lapper i lommen, og slut med at glemme at dokumentere.

Som så mange digitale systemer i dag kan Sekoia tilpasses aktuelle behov, men det er ikke alt, der giver mening alle steder. Derfor bliver implementeringen ikke færdig; det kræver en løbende ledelsesindsats at vælge til og fra for at sikre, at det fungerer optimalt.

– Vi har fået en roligere hverdag for beboerne og medarbejderne. Når hver medarbejder ikke skal bruge en halv time om dagen på at dokumentere, har de mere en-til-en tid med beboerne, siger Sussie Lysholm.

På Louise Mariehjemmet er medarbejderantallet ikke ændret i takt med, at dokumentationsopgaverne er blevet digitaliserede. – Vi har optimeret, hvordan vi er sammen, siger Sussie Lysholm.

First mover

Nye medarbejdere får en grundig introduktion til opgaverne, og Sussie Lysholm, teamlederne og de sygeplejefaglige ledere sørger for løbende læring efter behov af medarbejderne, der alle er klassificerede superbrugere. Louise Mariehjemmet er et af i alt 19 selvejende Mariehjem rundt om i landet og det første Mariehjem, der har implementeret Sekoia.

– Vi var de første, der fik Sekoia, og efterfølgende er der faktisk tre andre Mariehjem, som også har implementeret systemet, fordi vi var så glade for det. Vi har givet de andre gode råd i forhold til, hvad der har virket her hos os, og hvad man skal være opmærksom på i implementeringsfasen. Så har de andre kunnet undgå nogle ting og komme godt fra start, siger Sussie Lysholm.

Den teknologiske udvikling fortsætter, og på Louise Mariehjemmet arbejder de på at implementere en smart ble for at afhjælpe inkontinens. I bleen sidder der en lille chip, der kan måle, hvornår brugeren har brug for at komme på toilettet. Den måler væden i bleen og sender en bippende besked til plejepersonalets telefon, og så kan personalet hurtigt sørge for at hjælpe beboeren. Chippen skal ikke sidde der hele tiden, men den kan hjælpe med at skabe et overblik over den enkelte beboers rytme og toiletbehov.

– Det er optimalt for den enkelte beboer, fordi vi lærer, hvornår det er et rigtig godt tidspunkt at tilbyde beboeren et toiletbesøg, fortæller Sussie Lysholm.

For nylig har alle medarbejdere fået en smartphone, der gør det nemmere at koble dørsensorer, trædemåtter m.v. op på systemet. Udgangspunktet er altid beboerne, men det må også gerne gør det nemmere for personalet og være ressourcemæssigt smart.

– Vi vil rigtig gerne bruge smart teknologi, når det giver mening, siger Sussie Lysholm.

Midt i det københavnske byliv ligger en oase, som Typografernes Stiftelse opførte som plejehjem i 1973. I midten af 2002 overtog paraplyorganisationen Mariehjemmene stedet, moderniserede det og skabte et friplejehjem – et hjem for ældre, som de selv siger – for visiterede borgere fra hele Danmark. Målsætningen er en åben, inddragende og udviklende kultur.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Denne uge:

Teknologi giver tid til beboerne

Louise Mariehjemmet i Brønshøj er lykkedes med at reducere det administrative arbejde og i stedet flytte ressourcerne over på tid sammen med beboerne. Da forstander Sussie Lysholm besluttede at digitalisere dokumentationsarbejdet, kunne man frygte at det ville koste medarbejdere. Sådan gik det ikke.

Midt i det københavnske byliv ligger en oase, som Typografernes Stiftelse opførte som plejehjem i 1973. I midten af 2002 overtog paraplyorganisationen Mariehjemmene stedet, moderniserede det og skabte et friplejehjem – et hjem for ældre, som de selv siger – for visiterede borgere fra hele Danmark. Målsætningen er en åben, inddragende og udviklende kultur.

Siden da er de 39 boliger med 2 rum i hver og alle fællesarealer blevet sat i stand med lyse farver og moderne møbler.

Digital dokumentation

Men det er ikke kun de fysiske omgivelser, der bliver udviklet. Forstander Sussie Lysholm sætter også den digitale innovation højt på dagsordenen.

I takt med, at der kommer flere og flere ældre – i 2042 vil en fjerdedel af alle danskere være over 65 år – øges kravene til dokumentation om beboerne, og udsigterne til besparelser og en stigende stresstendens giver mange afbrydelser i løbet af dagen og tærer samtidig på ressourcerne. Det fik Sussie Lysholm til at vende blikket mod smarte velfærdsteknologiske løsninger. Valget faldt på den digitale plejeløsning Sekoia.

Sussie Lysholm

– Vi implementerede Sekoia i 2016, så vi har allerede god erfaring med systemet. Alle døgnets opgaver med den enkelte beboer bliver dokumenteret i systemet. Det gør det nemt for alle at følge med, og ikke mindst vores afløsere, som ikke kommer hver dag, har stor glæde af det, siger Sussie Lysholm.

Sekoia er et journalsystem, der består af en touch-skærm, der er installeret hos hver enkelt beboer. Plejepersonalet, rengøringspersonalet og det administrative personale er alle koblet på systemet. På den måde kan alle følge med i handleplaner, medicinforbrug, rengøring m.v. og se, om opgaverne er udført. Det kræver selvfølgeligt, at alle er omhyggelige med at skrive i systemet, og det er de, siger Sussie Lysholm.

Samtidig fungerer Sekoia også som en digital kontaktbog til pårørende, som personalet kan kommunikere med gennem mobil eller e-mail. Det er kun små praktiske ting, der deles i online-kontaktbogen. Alle personfølsomme emner forgår i dialog over telefonen eller til møder. Det har alligevel været med til at styrke kommunikationen med de pårørende, og Sussie Lysholm oplever ikke, at der i dag er pårørende, som ikke har mulighed for at kommunikere online.

Et andet område, der er væsentligt for sundheden og trivslen, er maden. Og den skal have den rigtige temperatur. På hver etage findes der et anretterkøkken, hvor maden bliver serveret fra, mens det er det centrale køkkens ansvar, at maden er korrekt tempereret. Derfor er centralkøkkenet også koblet på Sekoia, og personalet kan let skrive temperaturmålinger ind i systemet.

GDPR

På spørgsmålet om, hvordan GDPR håndteres, fortæller Sussie Lysholm, at adgang til systemet kræver, at man logger sig på med en personlig nøglebrik og pinkode.

Man kunne forestille sig mange flere, som kunne have glæde af at være koblet på, fx den enkelte beboers læge, men her kommer GDPR ind igen. Det er kun stamoplysninger, der ligger på systemet, og hvis en beboer har brug for sin læge, vil personalet kunne finde navn og kontaktoplysninger i systemet, men ikke mere end det. Stamoplysningerne giver et oversigtsbillede over de meget vigtige ting, som også omfatter information om fx livstestamente.

En af kerneværdierne på Louise Mariehjemmet er inddragelse af beboerne. Hvordan hænger det så sammen med Sekoia-systemet?

– Når personalet skal dokumentere noget, fx en handleplan, så sidder han eller hun sammen med beboeren og udfylder planen på Sekoia-skærmen. Det kan være, at beboeren har en blærebetændelse, som der skal følges op på. Det kan være skema over behov for toiletbesøg. Det sparer personalet for rigtig meget tid, at det kan dokumenteres med det samme, og beboeren føler sig inddraget, fortæller Sussie Lysholm, og fortsætter:

– Vi har også noget, der hedder Min plan, som er livskvalitetsmål. Her sætter personalet sig også sammen med beboeren og taler om, hvad der er vigtigt for den enkelte og om der er ændringer siden, der sidst blev talt om det. Hele den snak foregår inde i beboerens bolig, hvor der er trygt for beboeren at være.

Alle døgnrytmeplaner bliver skrevet i jeg-form, så de bliver læst som om, det er beboeren selv, der har skrevet det.

Det er ikke alle beboere, der kan inddrages. Nogle lider af demens, og for dem bliver lavet en aftale om, hvem der varetager deres interesser. Det sker allerede, når de flytter ind, eller når en demens begynder at vise sig. Igen stikker GDPR næsen frem for at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Kan ikke stå alene

– Sekoia har højnet vores dokumentationskultur. Når vi bruger systemet i det daglige, tjekker vi hele tiden af, når de praktiske opgaver er udført, og vi kan se, hvem der har dokumentationsansvaret, men systemet kan ikke stå alene, siger Sussie Lysholm.

Louise Mariehjemmet arbejder også i KMD’s Nexus, og de to systemer kan integreres. Det er forholdsvis nyt – i hvert fald hos Louise Mariehjemmet, hvor det har vist sig at have en positiv effekt i forhold til pleje- og omsorgsarbejdet.

Samspillet mellem de to systemer gør det mere tydeligt og overskueligt, hvad der er doseret af medicin.

Mindre tid, færre fejl

For Louise Mariehjemmet drejer det sig om en reduceret kontortid på ca. 33 %. Samtidig bliver der også begået færre fejl indenfor fx utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, fordi personalet tjekker af i Sekoia, når beboeren har fået sin medicin.

Hos Sekoia er netop forkert medicinering et af de områder, der bliver oplevet som en typisk utilsigtet hændelse.

– Vi oplever fejlreducering på 90-100 % på nogle af de ældreområder rundt om i landet, hvor systemet er implementeret, fortæller Sekoias kommunikations- og marketingchef Morten Mathiesen.

Det er ikke kun personalet, der sparer dokumentationstid. Sussie Lysholm har fået lettere ved at trække forskellige ledelsesrapporter ud, der giver hende et overblik over opgaverne, og hvem som varetager dem. Hvis der er opgaver, der ikke er taget stilling til i systemet, kan hun følge op direkte hos den ansvarlige.

– Det gør også, at jeg kan være mere personlig i forhold til personalets kompetencer og spørge ind til, hvorfor der ikke er blevet taget stilling til konkrete opgaver, fortæller Sussie Lysholm.

En bedre hverdag

Det har været positivt at implementere et system, hvor personalet med det samme har mærket, at der spares tid og at arbejdet bliver mindre stressende. Slut med at huske en stak gule lapper i lommen, og slut med at glemme at dokumentere.

Som så mange digitale systemer i dag kan Sekoia tilpasses aktuelle behov, men det er ikke alt, der giver mening alle steder. Derfor bliver implementeringen ikke færdig; det kræver en løbende ledelsesindsats at vælge til og fra for at sikre, at det fungerer optimalt.

– Vi har fået en roligere hverdag for beboerne og medarbejderne. Når hver medarbejder ikke skal bruge en halv time om dagen på at dokumentere, har de mere en-til-en tid med beboerne, siger Sussie Lysholm.

På Louise Mariehjemmet er medarbejderantallet ikke ændret i takt med, at dokumentationsopgaverne er blevet digitaliserede. – Vi har optimeret, hvordan vi er sammen, siger Sussie Lysholm.

First mover

Nye medarbejdere får en grundig introduktion til opgaverne, og Sussie Lysholm, teamlederne og de sygeplejefaglige ledere sørger for løbende læring efter behov af medarbejderne, der alle er klassificerede superbrugere. Louise Mariehjemmet er et af i alt 19 selvejende Mariehjem rundt om i landet og det første Mariehjem, der har implementeret Sekoia.

– Vi var de første, der fik Sekoia, og efterfølgende er der faktisk tre andre Mariehjem, som også har implementeret systemet, fordi vi var så glade for det. Vi har givet de andre gode råd i forhold til, hvad der har virket her hos os, og hvad man skal være opmærksom på i implementeringsfasen. Så har de andre kunnet undgå nogle ting og komme godt fra start, siger Sussie Lysholm.

Den teknologiske udvikling fortsætter, og på Louise Mariehjemmet arbejder de på at implementere en smart ble for at afhjælpe inkontinens. I bleen sidder der en lille chip, der kan måle, hvornår brugeren har brug for at komme på toilettet. Den måler væden i bleen og sender en bippende besked til plejepersonalets telefon, og så kan personalet hurtigt sørge for at hjælpe beboeren. Chippen skal ikke sidde der hele tiden, men den kan hjælpe med at skabe et overblik over den enkelte beboers rytme og toiletbehov.

– Det er optimalt for den enkelte beboer, fordi vi lærer, hvornår det er et rigtig godt tidspunkt at tilbyde beboeren et toiletbesøg, fortæller Sussie Lysholm.

For nylig har alle medarbejdere fået en smartphone, der gør det nemmere at koble dørsensorer, trædemåtter m.v. op på systemet. Udgangspunktet er altid beboerne, men det må også gerne gør det nemmere for personalet og være ressourcemæssigt smart.

– Vi vil rigtig gerne bruge smart teknologi, når det giver mening, siger Sussie Lysholm.

Midt i det københavnske byliv ligger en oase, som Typografernes Stiftelse opførte som plejehjem i 1973. I midten af 2002 overtog paraplyorganisationen Mariehjemmene stedet, moderniserede det og skabte et friplejehjem – et hjem for ældre, som de selv siger – for visiterede borgere fra hele Danmark. Målsætningen er en åben, inddragende og udviklende kultur.


Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind for at se artiklen eller tilmeld dig og få techst gratis i 30 dage

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse,, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores persondatapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis prøveabonnement og adgang til alle artikler

Enkelt abonnement


Abonnement

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned. Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter 49,00 DKK per måned

Varenummer (SKU): 40000 Varekategori:

Gruppeabonnement


Gruppeabonnement

Dit abonnement bliver fornyet automatisk, når prøveperioden udløber. Du kan opsige abonnementet når du vil.

30 dages gratis prøveperiode. Herefter Fra: 39,00 DKK per måned per medlem

Fra 5102550
Clear

Gruppemedlemmer:

Varenummer (SKU): 30000 Varekategori:

Gavekort


Tilbud

Gavekort

Gavekortet modtages som kode via e-mail og kan frit gives væk. Den første måned er stadig gratis ved brug af gavekort.

90,00 DKK120,00 DKK

3 måneder4 måneder
Ryd

Varenummer (SKU): N/A Varekategori: